Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zoom skuffer med forventningerne - skal fremvise vækst efter covid-19

1/3 08:45

Zoom leverede mandag aften et regnskab for fjerde kvartal, der i det store hele var over analytikernes forventninger.

Til gengæld skuffede videotjenestens forventninger til både første kvartal og hele det forskudte regnskabsår 2022/23, hvor selskabet skal vise, at der er mere vækst at hente efter pandemien.

Det skriver Bloomberg News.

I første kvartal venter Zoom en omsætning i niveauet 1,07-1,075 mia. dollar, hvor konsensus blandt analytikerne lød på 1,1 mia. dollar, samt en justeret indtjening per aktie på 0,86-0,88 dollar mod ventet 1,03 dollar.

For hele det forskudte regnskabsår 2022/23 er der også skuffelse at anspore hos analytikerne. Her venter Zoom at omsætte for 4,53-4,55 mia. dollar, mens analytikerne havde udset sig 4,75 mia. dollar. Det justerede resultat per aktie ventes i niveauet 3,45 til 3,51 dollar og altså noget under analytikernes forventning på 4,40 dollar.

- Vi arbejder med en stor mulighed, da vi venter, at kunder vil fortsætte med at omdanne den måde, de arbejder og engagerer sig med kunder, siger topchef Eric Yuan om indeværende regnskabsår i regnskabet.

- Vi planlægger at udbygge vores platform til at yderligere berige vores kunders oplevelse med ny cloud-baseret teknologi og en udvidelse af vores "go-to-market"-tilgang.

I fjerde kvartal endte omsætningen på 1,07 mia. dollar mod ventet 1,05 mia. dollar, og den justerede indtjening per aktie landede på 1,29 dollar mod ventet 1,07 dollar.

Zoom-aktien steg op mod regnskabet mandag, men det dumpede regnskab sendte aktien ned med 2,0 pct. til 130 dollar i eftermarkedet.

.\\˙ MarketWire