Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordex vil lukke tysk vingefabrik og afskedige 600 medarbejdere

1/3 09:03

Den tyske vindmølleproducent Nordex meddelte mandag eftermiddag, at det har planer om lukke for produktionen af vindmøllevinger på sin fabrik i Rostock.

Selskabet går nu i forhandling med de ansattes fagforening med henblik på fratrædelsesordninger for de ansatte på vingefabrikken, Rostock GVZ.

Omkring 600 ud af koncernens 8600 ansatte globalt vil blive berørt på GVZ, skriver Nordex, som i Tyskland har omkring 3150 ansatte.

Nordex begrunder beslutningen med et pres i industrien på at reducere omkostningerne, og trods omkostningsreduktioner på vingefabrikken i Rostock vurderes den ikke konkurrencedygtig inden for gruppens globale produktionsnetværk og globale projektforretning.

Desuden er der i industrien en global trend mod udvikling af stadigt mere effektive vindmøller med endnu længere vingeblade, den dem fabrikken i Rostock producerer. Som konsekvens vil efterspørgslen efter de vinger, som produceres i Rostock fortsætte med at falde.

I Rostock producerer Nordex også naceller, vindmøllehuse samt gearbokse og generatorer - og der er også ansatte beskæftiget med service og engineering. Men ingen af ansatte på de områder bliver påvirket af nedskæringen, fremgår det af meddelelsen fra Nordex.

.\\˙ MarketWire