Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Københavns Lufthavn har travlt og skal bruge flere folk

10/3 10:25

Københavns Lufthavn har i februar haft lidt over en million rejsende.

Det svarer til cirka det halve i forhold til februar 2019 - altså tiden før corona. Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Selv om antallet af rejsende fortsat er under niveauet før corona, så glæder det Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, at det går fremad.

- Hele rejsebranchen er på rette vej.

- Frem til Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar kunne vi både se og mærke, at der igen er tro på fremtiden hos de rejsende, flyselskaberne og alle virksomhederne her i lufthavnen.

- Men den forfærdelige krig har naturligvis skabt ny usikkerhed, siger Peter Krogsgaard.

Krigen i Ukraine ændrer dog ikke ved lufthavnens forventning om, at aktiviteten vil fortsætte med at stige fra de lave niveauer under corona.

Det betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere i lufthavnen.

Da corona ramte i marts 2020, var der omkring 22.000 ansatte i de 1000 virksomheder i og omkring lufthavnen.

Siden blev der sagt farvel til mange på grund af lav aktivitet.

I dag er der til sammenligning omkring 14.000 ansatte. Det tal kommer til at stige, i og med at flere virksomheder er i gang med at ansætte.

Københavns Lufthavn er en af de virksomheder, og her venter man i foråret at skulle ansætte op mod 400 nye medarbejdere.

/ritzau/