Torsdagens fredsforhandlinger i Tyrkiet mellem udenrigsministrene fra Ukraine og Rusland gav ingen resultater, og derfor vendte onsdagens positive stemning torsdag til ny usikkerhed og nervøsitet.

Aktierne faldt på den baggrund USA med pres på de teknologitunge sektorer og på finans, mens krigens foretrukne branche, energi, havde det bedst.

Det brede S&P 500-indeks faldt med 0,4 pct., men var på et tidspunkt i minus med hele 1,6 pct. Dow Jones mistede sideløbende 0,3 pct., og Nasdaq bakkede 1,0 pct.

STORE UDSVING

Det amerikanske aktiemarked er nu faldet 11 pct. siden sin seneste rekord, som blev sat i januar, men det er faktisk steget 0,8 pct. siden Ruslands invasion af Ukraine, selv om der har været de største dagudsving siden 2020 på op mod 3,0 pct.

- Vi har et marked med stop-and-go. Mange aktører har meldt sig lidt ud og ser tiden an. Det bliver heller ikke rigtigt til mere, når det går opad. Der er kun momentumhandlerne, der er aktive. Det betyder, at der er højere volatilitet, og der sker store bevægelser, hvor man kan tjene og tabe en del penge på, siger Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg i Danske Bank.

Torsdagen bød også på inflationstal fra den amerikanske økonomi for februar. De landede præcis i de ventede høje niveauer. Forbrugerpriserne steg med 7,9 pct. på årsbasis og er dermed fortsat i det højeste niveau siden 1982, mens kerneinflationen gik op med 6,4 pct., hvilket skal sammenlignes med de 2,0 pct. om året, som er den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, mål.

Samtidig var der rentemøde i den europæiske kollega, ECB, der helt som ventet fastholdt sin rente, men som dog valgte at reducere i sine obligationskøb i markedet.

- ECB var til den høgeagtige side med en reduktion i de kvantitative lempelser, hvilket nok overraskede nogle. Vi har de fortsat meget høje forbrugerpriser i USA, og det får renterne til at stige, påpeger Lars Skovgaard Andersen.

- Det er en dans på stedet, hvor der justeres lidt i porteføljerne. Olieprisen falder tilbage, renterne stiger, men der er ikke et soleklart signal.

ENERGI IGEN I TOP

I S&P 500-indekset var det energiaktierne, som klarede sig bedst med et plus på 3,1 pct., selv om olieprisen for anden dag i rap faldt tilbage.

I den anden ende faldt it-aktierne tungt med 1,8 pct., mens ligeledes teknologitunge kommunikationsservice mistede også 0,8 pct., ligesom finansaktierne smed 0,8 pct.

Det var Apple, som trak mest ned i markedet og i it-sektoren med et minus på 2,7 pct., mens Microsoft også mistede 1,0 pct., ligesom chipkæmpen Nvidia tabte 1,6 pct., og konkurrenten AMD blev sænket 4,1 pct.

I kommunikationsservice faldt Meta Platforms 1,7 pct., og Alphabet satte sig 0,9 pct.

I cyklisk forbrug, som faktisk steg 1,2 pct., klarede Amazon sig markant bedre med et plus på 5,4 pct. efter meldingen om, at detailkæmpen for første gang siden 1999 vil splitte sin aktie, fra 1 til 20 aktier, og samtidig købe egne aktier for 10 mia. dollar.

- Heldigvis har Amazon givet lidt til markedet med sin melding om aktiesplit og tilbagekøb af aktier, lyder det fra Danske Banks seniorstrateg.

Branchekollegaen Tesla faldt dog derimod 2,4 pct.

FALDT TRODS HØJERE RENTER

I finans var det bankerne, som trak ned, selv om renterne i USA for fjerde dag i træk steg, og den tiårige rente igen er omkring 2,0 pct.

USA's største bank, JPMorgan Chase, mistede 1,2 pct., mens Bank of America tabte 0,9 pct., og Citigroup bakkede 1,9 pct.

Til gengæld var der fremgang for olieselskaberne med et plus til Chevron på 2,7 pct., mens Exxon Mobil vandt 3,1 pct., og i toppen af S&P 500 lå da også olieservicenavne som Haliburton og Baker Hughes med plusser på 8,9 og 8,7 pct.

På regnskabsfronten steg Crowdstrike med 12,5 pct., da cybersikkerhedsselskabet med sine tal for for fjerde kvartal, som viste en salgsvækst på 63 pct., overgik forventningerne. Samtidig steg værdien af de tilbagevendende abonnementsindtægter med 217 mio. dollar i perioden, hvilket var rekord for selskabet.

.\\˙ MarketWire