Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Reelt plus til Mærsk i risokovillig handel

16/3 11:41

Kursfald i de to tunge Mærsk-aktier afledt af, at aktierne nu handles uden rekordudbytte, hindrer ikke en positiv udvikling i det danske C25-indeks, der onsdag middag ligger 1,5 pct. højere i 1738,91.

For der er kommet "fuldt blus på risikoappetitten", mener senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

- Det har udviklet sig rigtigt rigtig positivt ude i Asien, som har haft det svært i en periode. Men Kina har være ude at love, at man vil gå langt for at stabilisere markederne, og at man vi køre en proaktiv økonomiske politik. Det tog markedet rigtig pænt imod, konstaterer Martin Munk.

Han bemærker, at allerede i den amerikanske aktiehandel tirsdag aften blev der slået positive toner an, og at de asiatiske markeder har tilført et "ekstra boost"

MÆRSK HANDLES EKSKLUSIVE UDBYTTE

Mærsk-aktierne ligger i bunden af eliteindekset med et fald på 4,1 pct. eller 970 kr. til 22.230 kr. for B-aktien. Men tages der forbehold for, at aktien onsdag handles eksklusive rekordudbytte på 2500 kr. per aktie, er der reelt tale om fremgang for aktierne.

- Mærsk-aktierne er meget afhængig af kinesiske økonomi - og af verdenshandlen, noterer Martin Munk som baggrund for den relative fremgang i de to rederiaktier.

Dermed efterlades Ørsted og DSV som eneste aktier med et reelt fald, som onsdag middag er på 1,0 pct. til 821 kr. for Ørsted og på 0,2 pct. til 1271 kr. for DSV.

- Ørsted har klaret sig pænt på de seneste, så der er ikke den slags aktier, men kaster sig over lige nu. Tværtimod går man måske ud af den for at placere sig andre steder, mener Martin Munk.

I toppen af C25 stiger aktien i it-selskabet Netcompany 7,4 pct. til 426 kr. Dermed følger aktier udviklingen på det europæiske marked. Her har teknologiaktierne fundet en særlig plads i solen drevet af udviklingen i Kina, der især har begunstiget de kinesiske teknologiaktier.

FLSMIDTH I LUNKENT PLUS

I den nedre del af indekset stiger FLSmidth mere beskedne 2,0 pct. til 191 kr.

Ingeniørkoncernen er ifølge netmediet Finans anklaget for at have brudt EU's sanktioner, der sigter på en minekundes russiske storaktionær. FLSmidth indstillede dog samarbejdet om projektet i december, men oplyste det ikke til fondsbørsen, da koncernen vurderede, at det kunne medføre en sikkerhedsrisiko for lokale ansatte.

Men derudover har FLSmidth hentet en ordre på omtrent 225 mio. kr. i Australien.

MAERSK DRILLING SCORER MILLIONKONTRAKT

Uden for eliteindekset har borerigselskabet Maersk Drilling sikret sig arbejde til jack up-riggen Maersk Resolve i fem måneder fra april i år. Her skal boreriggen på arbejde i den britiske del af Nordsøen, hvor den skal bore i 150 dage for en unavngiven kunde. Aftalen har en værdi af 16,9 mio. dollar - svarende til omtrent 114,5 mio. kr.

Aktien ligger onsdag middag uændret i 316 kr.

TRE REGNSKABSAKTUELLE

It-koncernen Trifork voksede markant i 2021 såvel organisk som via opkøb. Omsætningen steg samlet med over 37 pct. til 158,5 mio. euro. Driftsresultatet EBIT voksede til 36,6 mio. euro fra 6,4 mio. euro. Trifork venter i 2022 et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 15,5-18,0 mio. euro.

Aktien stiger 3,9 pct. til 214 kr.

It-koncernen Columbus havde fremgang i 2021 og venter yderligere vækst i år, selv om selskabet har besluttet at stoppe for nysalg i Rusland. Omsætningen steg til 1482 mio. kr. fra 1407 mio. kr., og den del af omsætningen, der er tilbagevendende, udgør nu 21,6 pct. af det samlede salg mod 20,2 pct. året før. EBITDA-overskuddet er vokset til 109,4 mio. kr. fra 100,9 mio. kr.

IT-aktien ligger uændret i 9,00 kr.

Kabeproducenten Roblon har leveret et regnskab for første kvartal med et nettounderskud på 4,6 mio. mod et underskud på 12,3 mio. kr. i samme periode året før. 2020. Roblon fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2021/22 om et resultat før skat på 0 til minus 19 mio. kr.

Aktien stiger 3,9 pct. til 145,50 kr.

NY ANBEFALING TIL NOVO

Deutsche Bank løfter sin anbefaling af Novo Nordisk til "køb" fra "hold", skriver nyhedsbureauet Direkt. Kursmålet er hævet til 850 kr. fra 735 kr. Novo aktien ligger 2,8 pct. højere i 711,60 kr.

.\\˙ MarketWire