Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian får aftale om RSV-vaccine - værdi af op til 225 mio. USD - NY

21/3 07:49

Bavarian har indgået en partnerskabsaftale kinesiske Nuance Pharma om selskabets MVA-BN RSV-vaccine i en række asiatiske lande.

Bavarian vil modtage en forudbetaling på 12,5 mio. dollar og kan samlet modtage op til 225 mio. dollar i forud- og milepælsbetalinger samt stigende, tocifrede royaltybetalinger.

Det meddeler Bavarian mandag morgen.

- Vi er glade for at indgå partnerskab med Nuance Pharma i vores bestræbelser på at få vores sen-fase RSV-vaccinekandidat på markedet. Deres regionale tilstedeværelse kombineret med et stærkt lederskab og fokus på luftvejssygdomme skaber en unik mulighed for MVA-BN RSV til at blive først på markedet og dermed opfylde det udækkede behov for en vaccine, der kan beskytte mod svær sygdom forårsaget af RSV-infektioner i den aldrende kinesiske befolkning, udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, i meddelelsen.

Med aftalen får Nuance Pharma rettighederne til kommercialiseringen af RSV-vaccinen i Kina, Hongkong, Macau, Taiwan, Sydkorea og en række sydøstasiatiske lande, fremgår det af meddelelsen. Dertil vil Nuance også være ansvarlig for at afholde udgifterne til kommercialiseringen - inklusive udviklings- og regulatoriske omkostninger.

Foruden forudbetalingen på 12,5 mio. dollar kommer der milepælsbetalinger på op til 212,5 mio. dollar, der er betinget af en række kliniske, regulatoriske og kommercielle milepæle. Derudover er vil Bavarian modtage "tocifrede, stigende royaltybetalinger for fremtidigt salg".

De to selskaber har desuden indgået en produktionsaftale, der betyder, at Bavarian vil stå for den fremtidige kommercielle produktion af vaccinen.

RSV er en almindeligt forekommende virus, som normalt forårsager milde, forkølelseslignende symptomer, men som i alvorlige tilfælde kan udvikle sig til alvorlige lungeinfektioner, heriblandt bronkitis og lungebetændelse, der i værste fald kan medføre dødelig udgang.

Bavarians vaccinekandidat MVA-BN RSV er udviklet til brug hos ældre personer.

.\\˙ MarketWire