Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Afmålt stemning på markedet - pot-aktier flyver til vejrs

25/3 15:10

Den positive stemning fra torsdag fortsætter i til dels ved åbningen af det amerikanske aktiemarked fredag, dog mere afmålt og med mindre markante udsving eller begivenheder.

Mens det tech-tunge Nasdaq falder 0,2 pct. - så stiger både det brede S&P 500-indeks og Dow Jones 0,1 pct. fredag i de første handler.

Ruslands fortsatte krig i Ukraine og den stigende inflation som er konsekvens heraf spøger stadig, hvilket har ført til højere rente fra den amerikanske centralbanks side samt udsigten til flere kan have taget pusten en smule ud af aktiemarkedet.

Oliepriserne falder dog fortsat fredag, hvor den amerikanske WTI-olie falder 2,5 pct. til 109,77 dollar for en tønde olie. Og det kan have bidraget til den overvejende positive stemning på aktiemarkedet.

TESLA TILBAGEKALDER BILER

Elbilgiganten tilbagekalder 947 biler i USA, på grund af fejl med bak-kameraet, som ikke tænder med det samme, bilen begynder at bakke.

Tilbagekaldelsen gælder blandt andet 2018-2019 Model S og Model X, da bilerne ikke lever op til myndighedernes sikkerhedskrav til bagudrettet sigtbarhed.

Tesla stiger 0,2 pct. til 1002,69 dollar.

DET KØRER FOR UBER

Uber har sluttet fred med sin tidligere fjende i New York. Transportvirksomheden har nemlig indgået en aftale med New Yorks gule taxier.

Det skriver The Wall Street Journal.

Nu har Uber indgået en samarbejdsaftale med alle New Yorks taxier, som fremover vil indgå i Ubers services. Dermed kan samkørselstjenesten altså skrive under på sin første aftale som dækker en hel by - til og med i en af selskabets mest lukrative markeder.

Uber falder dog 1,2 pct. til 34,28 dollar fredag.

CANNABIS-AKTIER ÅBNER HØJT

Pot-aktier stryger til vejrs ved fredagens åbning af markedet i kølvandet på, at Repræsentanternes Hus har meldt ud, at det overvejer at støtte et lovforslag, der skal afkriminalisere marihuana.

Det fremgår af Bloomberg News.

Tilray stiger 12,8 pct. til 7,87 dollar ved handelsstart. Den anden store amerikanske marihuana-distributør Sundial Growers stiger ligeledes 9,7 pct. til 0,83 dollar.

MEI PHARMA I STYRT

Medicinalselskabet Mei Pharma falder markant, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har afvist en accelereret godkendelse af virksomhedens nye præparat Zandelisib på baggrund af fase 2-testdataene.

Det har fået flere analytikere til at nedjustere anbefalingerne, herunder Jefferies, der sænker anbefalingen til "hold" fra "køb".

Aktien falder 54,9 pct. til 0,83 dollar i de første handler.

Kæden Bed Bath & Beyond, der sælger artikler til hjemmet, åbner med et plus fredag, efter at aktivistinvestor Ryan Cohen har lukket en aftale med selskabet om at få ansat tre nye direktører til bestyrelsen.

To af de nyansatte direktører skal indgå i en komité, der undersøge mulige alternativer eller eventuel salg af Bed Bath & Beyonds afdeling Buybuy Baby.

Aktien stiger 7,7 pct. til 23,79 dollar fredag.

SKUDEN ER VENDT FOR CHIPAKTIERNE

I S&P 500-indekset var det it-aktierne, som toppede med et plus på 2,7 pct. torsdag, mens kommunikationsservice vandt 1,7 pct.

Der var især fremgang til chipproducenterne med Nvidia i front med et plus på 9,8 pct. Koncernen præsenterede onsdag aften en række nye produkter, og samtidig er en ny lov med støtte til sektoren på 52 mia. dollar på vej gennem Kongressen i USA.

Anderledes ser det dog ud fredag, hvor Nvidia falder 0,4 pct. 280,46 dollar.

.\\˙ MarketWire