Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bitcoin indhenter årets tab og går over 47.000 dollar

28/3 07:15

Den digitale valuta bitcoin stiger igen i værdi og er nu i plus for året.

En bitcoin koster mandag morgen dansk tid 47.200 dollar efter et solidt hop fra lige knap 45.000 dollar per bitcoin søndag aften.

Ifølge Bloomberg har den digitale mønt været under pres, siden centralbanker verden over - herunder amerikanske Federal Reserve - er begyndt at tilbagerulle økonomiske stimuli, der har været taget i brug under pandemien. Uden udsigten til flere økonomiske håndsrækninger er der færre midler at smide efter risikofyldte aktiver som den digitale valuta, og det har fået værdien til at skrumpe i årets begyndelse.

Digitale valutaer har desuden været i søgelyset, siden Rusland indledte en invasion af Ukraine, som fik Vesten til at svare igen med sanktioner. Bekymringen lyder på, at kryptovalutaer potentielt vil kunne blive brugt til at omgå sanktionerne.

- Det kan være, at det er tid til at vågne fra den bitcoin-lur, som har været i 2022, siger Antoni Trenchev, medstifter og direktør for Nexo ifølge Bloomberg.

Bitcoin blev handlet til 46.000 dollar, da året skiftede til 2022 og ramte bunden for året omkring 33.000 dollar den 24. januar.

.\\˙ MarketWire