Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Energi-aktier stiger på højere olie- og gaspriser

30/3 12:31

Energisektoren har medvind onsdag, hvor stigende priser på gas og olie er med til at drive aktiekurserne i vejret.

Samlet stiger den energi- og råvarerelaterede sektor i det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, med 2,5 pct., hvor den mest stigende aktie hører til hos det norske energiselskab Equinor, der ligger til et plus på 6,4 pct.

Også danske Vestas sniger sig med i toppen af sektoren med et plus på 4,1 pct. Afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen vurderer, at en positiv analyse fra Bank of America om den tyske vindmølleproducent Nordex kan have en positiv afsmitning på den danske mølleleverandør.

Olieprisen er siden midnat steget med 1,6 pct. per tønde Brent-olie til 111,98 dollar. Prishoppet er kommet, efter at Nato-allierede lige nu vurderer, om Ruslands løfte om at nedskalere de militære operationer markerer et vendepunkt i konflikten, eller om det blot er et taktisk skridt, da der fortsat rapporteres om angreb tæt på Kyiv, skriver Bloomberg News.

Også det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vurderer imidlertid, at de russiske styrkers bevægelse omkring Ukraines hovedstad snarere er en repositionering end en tilbagetrækning. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

.\\˙ MarketWire