Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delivery Hero ser overskud for første gang - aktien stiger

4/4 09:55

Den tyskbaserede madudbringningsselskab Delivery Hero venter overskud næste år for første gang nogensinde. Det falder i god jord hos investorerne, der sender aktien op med 13,6 pct. til 47,49 euro.

Delivery Hero meddeler ifølge Bloomberg News, at selskabet venter et positivt justeret resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) i 2023.

Derudover har selskabet også gennemført en finansieringsrunde på 1,4 mia. euro.

- Vi er glade for at kunne lancere denne finansieringstransaktion i dag, da det beviser vores evne til at tilgå forskellige finansieringskilder takket være den fundamentale styrke ved vores forretning, udtaler Niklas Oestberg, der er administrerende direktør i Delivery Hero.

Delivery Hero har også opdateret selskabets prognose for i år, hvor der ventes en EBITDA-margin på minus 1 til minus 1,2 pct.

Hos delen "Integrated Verticals", der dækker over selskabets forretninger med faste partnere, ventes der et justeret driftsunderskud (EBITDA) på op mod 525 mio. euro. Tidligere var der ventet et underskud på 525-550 mio. euro.

Den positive opmærksomhed omkring Delivery Hero smitter også af på konkurrenterne.

Just Eat stiger 1,3 pct. til 33,49 euro på børsen i Amsterdam, mens Deliveroo stiger 1,8 pct. til 116,95 pence i London.

.\\˙ MarketWire