Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne aftager efter frigivelse af IEA's oliereserver

7/4 10:30

Oliepriserne falder torsdag efter frigivelsen af oliereserver fra medlemslande i Det Internationale Energiagentur. Det sker i et forsøg på at gøre kål på knapheden på olie, der har tynget markedets forventninger.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag formiddag 101,75 dollar mod 106,01 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 96,61 dollar mod 101,39 dollar onsdag eftermiddag.

Omkring klokken 20.30 onsdag var Brent og WTI dog nede i henholdsvis 100,54 og 95,73 dollar efterfulgt af en stigning natten til torsdag til nuværende prisniveau.

Det er de 31 medlemslande under Det Internationale Energiagentur, IEA, der er blevet enige om at frigive 60 mio. tønder i supplement til de 180 mio. tønder, som USA tidligere har meddelt at ville frigive.

Frigivelsen skal sænke knapheden på oliemarkedet og dermed også priserne, der har været presset op af krigen i Ukraine. Der skal dog mere til, mener handlere og analytikere ifølge Reuters.

- Frigivelsen af olie fra IEA's medlemslande viser en stærk politisk overbevisning mod russisk olie over landets invasion af Ukraine, men det er ikke nok til at gøre op med manglen, lyder vurderingen fra en oliehandler i Shanghai til Reuters.

Kinesiske statsejede raffinaderier importerer fortsat olie fra Rusland under eksisterende kontrakter, men har undladt at indgå nye kontrakter trods store rabatter.

Beregninger fra National Australia Banks analytiker Baden Moore viser, at USA's frigivelse sammen med den koordinerede frigivelse af oliereserver fra IEA vil svare til et udbud på 1 mio. tønder om dagen fra maj og frem til slutningen af 2022. Det vil på kort sigt sætte loft over prisstigningerne, siger han til Reuters.

Det ændrer dog ikke på forventningerne til 2023, hvor udbuddet på oliemarkedet stadig synes begrænset, hvilket kan sende priserne videre op.

Guldpriserne stiger en anelse torsdag formiddag, hvor en troy ounce guld koster 1926,46 dollar mod 1925,83 dollar onsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire