Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab/analytikere: Darzalex-salg kan ramme i toppen af prognosen

19/4 13:34

Genmab har tirsdag vendt en klar negativ start på aktiemarkedet til en lille stigning på 0,2 pct. til 2560 kr., efter at amerikanske Johnson & Johnson har offentliggjort regnskab og salgstal for kræftmidlet Darzalex i første kvartal.

Darzalex er udlicenseret til Johnson & Johnson-datteren Janssen, og derfor modtager Genmab også royalties fra salget, der i de første tre måneder af i år overraskede positivt ved at ramme 1856 mio. dollar mod ventet 1727 mio. dollar blandt analytikerne ifølge konsensus fra Genmab selv.

- Vi ser særdeles positivt på det offentliggjorte Darzalex-salg, som er noget bedre end ventet. Genmab indregner i 2022-prognosen et markedssalg for Darzalex i intervallet 7.300-8.000 mio. dollar. Hvis vi tager udgangspunkt i salget i første kvartal kvartal, vil det samlede salg - uden en kvartalsvis sekventiel vækst (4 x 1.856 mio. dollar) - løbe op i 7.424 mio. dollar, skriver Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

- Vi forventer, at Darzalex vil vokse de kommende kvartaler og ser gode muligheder for, at markedssalget kan indfri den øvre ende af Genmabs prognoseinterval, fortsætter han.

Både salget i USA og uden for USA var bedre end ventet, og også det er et væsentligt parameter, lyder vurderingen fra Sydbank-analytikeren.

.\\˙ MarketWire