Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netflix faldt massivt efter skuffende tal for første kvartal - NY

20/4 06:34

Humøret gik i sort hos Netflix, efter streamningtjenesten kom med tal for første kvartal efter lukningen af det amerikanske aktiemarked tirsdag aften.

Aktien dykkede 25,7 pct. i eftermarkedet.

Antallet af kunder faldt i kvartalet - og det er første gang i i ti år, at det er sket - og flere frafald ses forude, skriver Reuters.

Samlet faldt antallet af kunder med 200.000 i første kvartal, og Netflix forudser et fortsat fald på op til 2 mio. betalende kunder i andet kvartal.

Ifølge Bloomberg News havde analytikerne sat næsten op efter en fremgang i antallet af kunder i årets første tre måneder på 2,5 mio.

For et år siden lød kundetilgangen på 3,98 mio., hvor Netflix blev båret frem af coronapandemien, hvor folk sad hjemme og hverken kunne gå i biografen, gå ud, gå til koncerter eller deltage i andre sociale begivenheder.

Det samlede antal betalende kunder lød på 221,64 mio. i første kvartal mod ventede 224,5 mio. Omsætningen lød på 7,87 mia. dollar mod ventede 7,95 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie landede på 3,75 dollar mod ventede 2,91 dollar.

Frafaldet af kunder hos Netflix giver genlyd hos andre selskaber. Roku, der producerer elektronik til at streame lyd og video fra internettet, trækkes med ned i eftermarkedet. Aktien her dropper 7 pct. Også Walt Disney, der blandt andet tilbyder underholdning via streaming, falder 5,3 pct. i eftermarkedet

.\\˙ MarketWire