Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk hospitalskoncern dykker i formarkedet efter nedjustering

22/4 15:11

Aktien i HCA Healthcare tager et gedigent dyk i formarkedet, efter at den amerikanske hospitalskoncern har nedjusteret forventningerne til 2022.

Nedjusteringen er præsenteret i selskabets regnskab for første kvartal, hvor indtjeningen udviklede sig svagere end ventet.

Det fremgår af Bloomberg News.

Selskabets forventning til indtjeningen per aktie i 2022 er sænket til 16,40-17,60 dollar, hvor det før lød på 18,40-19,20 dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News forud for regnskabet estimeret et overskud på 18,82 dollar per aktie.

HCA Healthcare nedjusterer samtidig forventningen til omsætningen for året til mellem 59,50-61,50 mia. dollar mod den tidligere forventning på mellem 60-62 mia. dollar. Her havde analytikerne på forhånd estimeret 61,16 mia. dollar.

Den justerede driftsindtjening, EBITDA, forventes nu endvidere at lande på 11,8-12,4 mia. dollar mod en tidligere forventning på 12,55-13,05 mia. dollar. Her var analytikerkonsensus 12,82 mia. dollar.

I første kvartal realiserede HCA et overskud på 4,14 dollar per aktie, mens analytikerne havde ventet 4,25 dollar. Omsætningen var ellers lidt bedre end ventet, men HCA Healthcare er blevet presset af højere inflationspres på arbejdsomkostninger.

Aktien falder 10,4 pct. til 269,44 dollar i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire