Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bolig/AL: Ny lånemulighed i spil efter vild renteudvikling

25/4 16:57

Den bemærkelsesværdige renteudvikling bringer en ny lånemulighed i spil.

Der er tale om et nyt 3,5 pct. lån med 10 års afdragsfrihed, som Totalkredit har besluttet at åbne.

Senest et 3,5 pct. lån var i spil for boligejerne var i 2015, pointerer privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

- I dag står vi så på tærsklen til 3,5 pct. Det er ret vildt, skriver han i en kommentar.

Om det bliver muligt for boligejerne at få lånetilbud i serien kræver, at kursen er under 100.

- Ser vi på det aktuelle renteniveau, så vil lånet dog komme i spil, når det er klar til boligejerne fra den 2. maj, skriver Brian Friis Helmer.

Han tilføjer, at det er gået voldsomt hurtigt med himmelflugten for renterne.

Tilbage i december talte vi om en rente på 1,5 pct. i rente - og for lidt mere end et år siden om 0,5 pct.

For boligkøbere betyder udviklingen, at finansieringen fylder mere i budgettet end før rentestigningen, og nogle boligsøgende må derfor lede efter noget billigere.

- For eksisterende boligejere med et fastforrentet lån betyder det, at konverteringer op i rente bliver relevant, hvor det bliver muligt at skære af restgælden, fremhæver Brian Friis Helmer.

Det er især boligejere med lån baseret på obligationer med en rente på 0,5 pct. og 1 pct., hvor en opkonvertering vurderes være værd at overveje.

Og boligejerne er allerede godt i gang med konverteringerne, anfører privatøkonomen. Hvert tiende 0,5 procentlån og 1 procent er således indfriet i Totalkredit siden årsskiftet.

Og lånetilbuddene fra realkreditinstitutterne ramte samtidig det højeste i 2½ i år, hvilket sætter et meget godt billede på den aktuelt højere konverteringsaktivitet.

.\\˙ MarketWire