Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aktier: Ørsted i top mens Mærsk gik modsat på trykket dag

25/4 17:03

Der var mere rødt end grønt i det danske eliteindeks mandag, hvor seks aktier steg ud af C25-indeksets 25 aktier.

Mærsk indtog dagen i gennem bunden efter øget coronanervøsitet og nye nedlukninger i Kina.

- Vi fik lidt af en rentebombe fra Federal Reserve i sidste uge - og den har stadig en psykologisk effekt. Og så er stemningen også i den grad præget af nye nedlukninger i Kina, krigen i Ukraine - listen er efterhånden lang, siger Lars Hytting, der er aktiechef i Artha Kapitalforvaltning.

Det danske eliteindeks endte mandag med et fald på 0,8 pct. til 1739,64 efter et fald fredag på 1,6 pct.

Oven i er sæsonen for regnskabsnyt i omdrejninger, og ugen byder blandt andet på 179 regnskaber fra amerikanske S&P 500-selskaberne og 134 fra det europæiske Stoxx 600-indeks. Herhjemme byder ugen på syv regnskaber eller markedsopdateringer fra C25-selskaber, hvor Tryg skyder sæsonen i gang tirsdag morgen.

- Og jeg er sikker på, at de danske selskaber kommer til at gøre det udmærket, siger Lars Hytting.

ØRSTED ØVERST I C25

Ørsted endte helt i toppen af C25 med et plus på 3,7 pct. til 836,60 kr. og fulgte dermed forsyningssektoren i Europa, der var den mest stigende mandag.

- Ørsted er jo et af de steder, der skal være med til at dække ind for den russiske gas. Og jeg er sikker på, at de nok skal få en god bid af kagen, siger Lars Hytting.

Energiselskabet fik eller sat kursmålet ned hos Deutsche Bank til 840 kr. fra 920 kr. samt en gentaget holdanbefaling, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Novo Nordisk steg 1,5 pct. til 778,10 kr., efter at finanshuset Cowen har løftet sin anbefaling for aktien til "outperform" fra "market perform" og samtidig skruet kursmålet op med over 200 kr. - til 895 kr. fra 685 kr.

Også Chr. Hansen og Lundbeck endte i grønt med plusser på henholdsvis 1 pct. til 539,40 kr. og 0,9 pct. til 164,35 kr.

- Det er lidt de defensive aktier, der har en god dag, siger aktiechefen i Artha Kapitalforvaltning

MÆRSK SANK TIL BUNDS - KINESISKE NEDLUKNINGER I BAGAGEN

Mærsk endte blandt bundfaldet i C25-indekset med et minus på 4,3 pct. til 18.155 kr. for B-aktien.

- Det er nedlukningerne i Kina, der giver bekymringer for en nedgang i verdensøkonomien. Og så er det sådan set underordnet, at det kan give et opadgående pres på spotraterne, siger Lars Hytting.

Det var blandt andet nye nedlukninger i Kina , der var med til påvirke aktien negativt samt et generelt pres på shipping-sektoren.

Dertil satte Danske Bank sit kursmål for Mærsk ned til 20.500 kr. fra 24.000 kr., og den neutrale anbefaling "hold" blev gentaget ifølge PLX AI.

Også tankrederiet Torm blev hevet ned med et fald på 8,1 pct. til 57,05 kr., og tørlastrederiet Norden blev sendt ned med 9,7 pct. til 224,60 kr.

FLS FIK NYT FRA SVERIGE

FLSmidth fik konkurrentnyt fra svenske Epiroc, som leverede tal for første kvartal til formiddag.

Epiroc leverer som FLSmidth udstyr til minesektoren, og det svenske selskab slog forventningerne blandt analytikere til såvel omsætning, driftsindtjening og ordreindgang i første kvartal.

Men FLSmidth faldt 2,7 pct. til 184 kr.

Og så fik Ambu sænket kursmålet hos SEB til 120 kr. fra 130 kr. Anbefalingen er uændret "hold". Aktien bakkede 3,3 pct. til 102,30 kr, hvilket gav selskabet en bundplacering mandag i eliteindekset.

.\\˙ MarketWire