Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Handelsbanken løftet af lave nedskrivninger og gode indtægter - NY

27/4 06:48

Svenske Handelsbanken leverede bedre end ventet i første kvartal, hvor lave nedskrivninger og pæne indtægter var nok til at gøre op for ellers højere end ventede samlede omkostninger.

Således noterede banken sig et nettooverskud på 5650 mio. svenske kr. i januar, februar og marts mod ventet 5283 mio. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data.

De samlede omkostninger var ellers højere end ventet, da de landede på 5167 mio. svenske kr. mod ventet 5003 mio. svenske kr. blandt analytikerne, men det blev opvejet af nedskrivninger på bare 6 mio. svenske kr. mod ventede hensættelser på 237 mio. svenske kr.

Samtidig var indtægtsbilledet hos Handelsbanken stærkt.

Nettogebyrindtægterne endte på 2911 mio. svenske kr. mod ventet 2882 mio. svenske kr., og nettorenteindtægterne udgjorde 8013 mio. svenske kr. mod ventet 7653 mio. svenske kr.

Samlet set endte Handelsbanken dermed også med en pæn egenkapitalforrentning, der var et godt stykke over markedets forventning.

Det for banker særligt vigtige nøgletal endte på 13,4 pct. i første kvartal mod ventet 10,9 pct. blandt analytikerne.

- Første kvartal af året har været omgivet af den største geopolitiske og sikkerhedspolitiske omvæltning i adskillige årtier efter Ruslands invasion af Ukraine. Banken står stærkt i en usikker tid, konstaterer Carina Åkerström, der er administrerende direktør for Handelsbanken, i regnskabet.

- Vi har ingen direkte eksponering mod Ukraine, Belarus eller Rusland, og den indirekte eksponering vurderes at være meget begrænset, fortsætter hun.

.\\˙ MarketWire