Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant sælger implantatforretning til Cochlear - NY2

27/4 08:45

Demant er på vej til at sælge sin forretning for høreimplantater til australske Cochlear for 850 mio. kr.

Derfor opjusteres forventningerne til hele 2022's driftsresultat før renter og skat (EBIT) også til 3,6-3,9 mia. kr. fra tidligere 3,45-3,75 mia. kr.

Det oplyser selskabet onsdag morgen.

Demant vil dog sikre livslang service til de nuværende kunder i forretningen hos Oticon Medical, hvor området er placeret, fremgår det af en meddelelse.

- Transaktionen er resultatet af en evaluering af forretningsområdets strategiske muligheder, hvor man samtidig har vurderet, hvordan man bedst muligt sikrer livslang support af eksisterende patienter, skriver Demant.

Forretningsområdet blev etableret i 2007, og siden har det danske selskab investeret tungt i at vokse og udvikle området.

Blandt andet smed Demant også i foråret 2013 en lille halv milliard efter franske Neurelec og købte sig på den måde ind i området for cochlear-implantater.

- Demant er imidlertid nu kommet til den konklusion, at udsigten til at blive en global leder inden for høreimplantater ikke er realistisk inden for en fornuftig tidshorisont uden uforholdsmæssigt store investeringer og en betydelig udvanding af koncernens lønsomhed, skriver Demant.

SALG UDLØSER OPJUSTERING

Transaktionen gennemføres gennem en kontant betaling på 700 mio. kr., mens de resterende 150 mio. kr. betales inden for 18 måneder efter gennemførelse af transaktionen.

Betinget af de relevante myndighedsgodkendelser venter Demant, at salget kan gennemføres i andet halvår i år.

Salget betyder, at Demant her og nu opjusterer forventninger til hele 2022's driftsresultat før renter og skat (EBIT) med 150 mio. kr. - til 3,6-3,9 mia. kr. fra tidligere ventet 3,45-3,75 mia. kr.

Sidste år tabte forretningsområdet 117 mio. kr. på driften og var dermed med til at udvande Demants samlede EBIT-margin med 1,2 pct.point.

- I 2022 forventes overskuddet efter skat fra ophørende aktiviteter at blive negativt med cirka 150-200 mio. kr. Dette afspejler for hovedpartens vedkommende det forventede driftsunderskud i Hearing Implants, som kan blive påvirket yderligere i negativ retning af den udmeldte transaktion i perioden frem til gennemførelsen, og også visse engangseffekter som dagsværdireguleringer af aktiver og passiver, der afspejler den realiserede salgspris samt transaktionsomkostninger, skriver Demant.

- Nettoeffekten af engangseffekterne forventes at være stort set neutral, men kan ændre sig i forbindelse med justeringer for arbejdskapital eller andre forhold, fortsætter selskabet.

.\\˙ MarketWire