Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand får godkendt køb af Codan Forsikrings danske forretning -NY

27/4 11:45

Alm. Brand har fået godkendt købet af Codan Forsikrings danske forretning uden betingelser af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det oplyser Alm. Brand onsdag middag.

Dermed har Alm. Brand fået alle relevante regulatoriske og konkurrenceretslige godkendelser på plads til gennemførelsen af købet af Codan.

Transaktionen forventes herefter gennemført den 2. maj.

Det nye Alm. Brand bliver landets næststørste forsikringsselskab med tre brands: Alm. Brand, Codan og Privatsikring, og over 700.000 kunder.

- Størrelse gør en forskel. Som en stor koncern kan vi imødekomme kundernes behov endnu bedre. Vi kan nu i endnu højere grad være toneangivende og præge udviklingen af fremtidens forsikringer og skabe digitale løsninger, der gør forsikring enkelt og let tilgængeligt. Vi er allerede langt i dag, og nu får vi yderligere styrke. Det kommer kunderne til gavn, siger administrerende direktør i Alm. Brand Rasmus Werner Nielsen i en pressemeddelelse.

I forvejen er købet godkendt af Finanstilsynet. Timingmæssigt er godkendelsen desuden på linje med forventningerne.

Rasmus Werner Nielsen fortalte i februar til MarketWire, at han ventede en tilladelse i løbet af foråret.

Alm. Brand vil efter sammenlægningen have årlige præmieindtægter på over 11 mia. kr.

Alm. Brand stiger 3,5 pct. til 12,66 kr. i middagshandlen.

.\\˙ MarketWire