GN/Jyske: Sænker kursmål for billig aktie før regnskab for svært Q1
28/4 09:15
Jyske Bank sænker sit kursmål for GN før selskabets regnskab for første kvartal i næste uge.
Omvendt fastholdes den positive anbefaling "køb", da GN-aktien - trods et forventeligt svært første kvartal med flere udfordringer - generelt er for billig lige nu, lyder det fra banken.
- Vi forventer, at første kvartal kommer til at markere lavpunktet rent vækstmæssigt med mulighed for en pæn acceleration i væksten gående ind i andet halvår, i takt med at komponentsituationen bedres, og Hearing drager fordel af nye produktlanceringer, skriver analytiker Janne Vincent Kjær i en optakt til regnskabet, der offentliggøres fra morgenstunden den 5. maj.
- Vi forbliver derfor købere af aktien og ser prissætningen som yderst attraktiv baseret på en normaliseret indtjening, hvor aktien handler til en EV/EBITDA på 9,9x - et historisk lavt niveau, der endda ligger lavere end Logitec på trods af GN’s eksponering mod høreapparater, der bør handle på højere multipler, fortsætter hun.
GN-aktien stiger torsdag morgen med 1,3 pct. til 269,40 kr. Dermed er Jyske Banks kursmål fortsat 54 pct. højere end den aktuelle kurs.
.\\˙ MarketWire
