I april faldt aktierne på Nasdaq med mere end 13 pct., og det er den største nedtur for indekset, som nu officielt er i et bjørnemarked, siden finanskrisen i 2008.

Den hårde medfart til teknologiaktierne er samtidig forklaringen på, at det bredere marked i S&P 500 i samme periode bakkede med knap 9 pct. med minusser til de teknologitunge sektorer, IT, cyklisk forbrug og kommunikationsservice på henholdsvis 11,3 pct., 13,0 pct. og 15,8 pct.

It-sektoren udgør 27 pct. af S&P 500-indekset, mens kommunikationsservice og cyklisk forbrug tilsammen fylder næsten 15 pct.

Og april sluttede fredag med nye udsalg, da Amazon skuffede med en svag salgsprognose og blev sendt 14 pct. ned, og da Apple trods et solidt kvartalsregnskab advarede om, at coronanedlukningerne i Kina vil øge udfordringer i forsyningskæderne og koste selskabet 4-8 mia. dollar på salget i det igangværende kvartal.

S&P 500 tabte derfor 3,6 pct., mens Nasdaq mistede hele 4,0 pct. på ugens sidste dag.

- Erfaringen fortæller os, at disse vilde dagsbevægelser, som vi har oplevet mange gange de seneste uger, er tegn på et usundt marked, kommenterer Matt Maley, chefstrateg hos Miller Tabak + Co., ifølge Bloomberg News.

STARTEDE MED NETFLIX

Nedturen for aktierne i april startede egentlig med et svagt regnskab fra streamingkæmpen Netflix, der meldte om et fald i antallet af betalende kunder. Efter pandemiens enorme fremgang og med pres på forbrugerne fra de kraftigt stigende priser. Udmeldingen var dog en stor overraskelse, og flere analytikere kaldte Netflix for en "væksthistorie, der er gået i stykker", mens aktien tabte 35 pct. på en enkelt dag.

Den tårnhøje inflation, senest i februar på 8,5 pct., hvilket var det højeste niveau siden 1982, betyder også, at USA's centralbank er drejet ind på en strammere pengepolitisk bane. Allerede i marts hævede banken sin rente med 0,25 pct.point til intervallet 0,25-0,50 pct., men markedet regner med, at renten vil ende 2022 helt oppe i 2,86 pct., ifølge handelen med rentefutures.

Svagere vækst hos selskaberne med stigende omkostninger fra det inflationære pres kombineret med højere renter er i det hele taget bare dårligt nyt for aktierne, og især for de højtflyvende teknologinavne.

- Vi går ind i et regime med højere volatilitet, hvor fundamentalerne igen tæller. Det synes som om, vi er ved et systemisk skifte, siger Aashish Vyas, investeringsdirektør hos Resonanz Capital, til The Wall Street Journal.

RECESSION FORUDE

Udsigten til markant højere renter kommer samtidig med, at den amerikanske økonomi i første kvartal ganske overraskende trak sig sammen med 1,4 pct. i forhold til fjerde, og i det perspektiv kan en højere rente være en farlig vej for en i forvejen sårbar økonomi.

Deutsche Bank var tidligere på ugen også ude med en prognose om, at den amerikanske centralbankrente skal helt op i 5-6 pct. for at tøjle inflationen, og at det vil medføre en betydelig recession i slutningen af 2023.

Ikke alle køber dog den vurdering. Hos Goldman Sachs ses risikoen for en recession fortsat "kun" i 35 pct., mens schweiziske UBS ser udfordringer for økonomien, men endnu ikke venter en egentlig recession.

- Der er en massiv eskalering af recessionsfrygten. Jeg tror, der er langt mere frygt, end hvad er nødvendigt, kommenterer Jim Paulson, chefstrateg hos The Leuthold Group da også, over for The Wall Street Journal.

Nedturen for aktierne i april er kommet på trods af, at 80 pct. af de 240 selskaber i S&P 500, som har lagt regnskabstal for første kvartal frem, faktisk har klaret sig bedre end analytikernes forventning, ifølge Factset.

Siden sin seneste rekord i starten af januar er S&P 500 nu faldet med nær 14 pct., og indekset er således teknisk set i korrektion med et fald over 10 pct. Det samme er Dow Jones, der ligger lidt mere end 10 pct. under sin seneste top i november sidste år. Nasdaq er derimod i et bjørnemarked med et fald på mere end 20 pct. fra sin rekord. Helt præcist har indekset mistet 23,2 pct. siden sin top den 19. november 2021.

.\\˙ MarketWire