Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas Q1: Stigende råvarepriser medvirker til stort underskud - NY

2/5 07:08

Stigende råvarepriser og høje transportomkostninger lægger pres på indtjeningen hos Vestas, som kom ud af første kvartal med et noget dårligere driftsresultat end ventet. Dertil kommer store nedskrivninger, blandt andet som følge af krigen i Ukraine, mens ordrebogen til gengæld aldrig har været større. 2022-forventningerne nedjusteres.

Regnskabet for første kvartal viser et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 329 mio. euro, eller 2447 mio. kr., mod et underskud på 78 mio. euro i samme periode sidste år.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Vestas ventet et negativt driftsresultat på 91 mio. euro.

Omsætningen for perioden opgøres til 2485 mio. euro mod 1962 mio. euro i samme periode sidste år, mens analytikerne havde estimeret 2251 mio. euro.

SÆRLIGE POSTER BELASTER MED 4,2 MIA KR.

Vestas har desuden nedskrevet store beløb og særlige poster på 565 mio. euro, eller 4,2 mia. kr., sender driftsunderskuddet for perioden op i 894 mio. euro mod 78 mio. euro året før.

Alene krigen i Ukraine har medført ekstraordinære omkostninger på 401 mio. euro.

Heraf er der hensættelser for 160 mio. euro, nedskrivninger af lagre i Rusland og Ukraine på 227 mio. euro, nedskrivninger på materielle aktiver på 10 mio. euro og en nedskrivning på et momstilgodehavende på 4 mio. euro.

Vestas har desuden omstruktureret sin produktion i Kina og Indien, hvor visse produktionsenheder er lukket.

Dette har medført særlige poster på 183 mio. euro og nedskrivninger af såvel materielle som immaterielle aktiver, nedskrivning af lagre og andre ekstraordinære omkostninger, oplyser Vestas.

Endelig har Vestas tilbageført tidligere nedskrivninger og særlige poster på sammenlagt 19 mio. euro relateret til en fabrik i Tyskland.

Efter skat har Vestas et underskud på 765 mio. euro mod et minus på 64 mio. euro sidste år. Analytikere havde ventet et underskud på 89 mio. euro.

.\\˙ MarketWire