Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Flad åbning i vente forud for ISM-tal

2/5 07:25

Det tegner til en flad åbning på det danske obligationsmarkedet mandag, hvor udviklingen i de amerikanske ISM-tal for industrien senere på dagen vil være i fokus.

Herhjemme endte den toneangivende tiårige danske statsobligation sidste uge med en uændret rente på 1,20 pct.

Det kan dog ændre sig når dagens vigtigste nøgletal, ISM-indekset for industrien, offentliggøres klokken 16, hvor en kraftig stigning i indekset for april kan ende med at presse renterne op. Ifølge Bloomberg News venter økonomerne en stigning til 57,6 fra 57,1 i marts.

- Tendensen har været nedadgående de seneste måneder. Det er en kombination af forsyningsudfordringer og lavere aktivitet i den amerikanske og globale økonomi. Det ændrer dog ikke på det faktum, at ISM-indekset stadig varsler et højt aktivitetsniveau. Vi venter, at ISM-indekset for industrien forbliver på et stort set uændret niveau i april, skriver seniorøkonom hos Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en markedsberetning.

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med et plus på 11 basispoint til 2,94 pct. Mandag morgen er den tiårige rente 2,93 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.

Ugens højdepunkt bliver rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor et renteløft på 50 basispoint er ventet. Det vil i givet fald være det højeste renteløft i mere end 20 år.

Mandag er der krisemøde blandt EU's energiministre efter Rusland i sidste uge lukkede for gassen til Polen og Bulgarien, da begge lande har afvist at betale i rubler. Flere EU-lande er bekymrede for, at der bliver lukket for gassen, når betalingsfristerne udløber.

Derudover kommer der reviderede PMI-tal for eurozonen for april, der ifølge Bloomberg News forventes uændret i 55,3. Dertil kommer der tillidstal for blandt andet forbrugertilliden.

.\\˙ MarketWire