Asien: Blandet landhandel på stor asiatisk helligdag - NY
3/5 06:47
De asiatiske aktier ligger blandet tirsdag, hvor de få åbne markeder positionerer sig til en kraftig amerikansk renteforhøjelse i kampen for at få den skyhøje inflation under kontrol.
Samtidig frygter investorer en kraftig opbremsning i den kinesisk aktivitet grundet corona-nedlukninger i vigtige dele af landet. Blandt andet finanscentret Shanghai er delvist lammet, mens det politiske omdrejningspunkt Beijing står overfor massetests i et desperat forsøg på at holde den smitsomme omikron-variant ude.
Tirsdag er markederne i Tokyo, Shanghai, Shenzen, Singapore og Mumbai lukket for lokale helligdage.
MSCI's brede Apex 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,1 pct.
Futures for de store amerikanske aktieindeks indikerer tirsdag morgen kursstigninger efter mandagens postive start på maj. Der venter stigninger på 0,2-0,4 pct. med tyngden lagt på Nasdaq-indekset, når markedet åbner senere på dagen i New York.
Børsen i Hongkong er blandt de få åbne i Asien/Stillehavsregionen.
Investorerne startede dagen med nedadvendte mundvige efter en lang weekend, hvor tab i de asiatiske markeder mandag skulle indhentes, men stemningen er siden vendt til det positive.
Hang Seng-indekset handles kort før lokal frokosttid med en gevinst på 0,3 pct.
I Taiwans er de negative bølger i overtal og Taiex-indeks ligger med et minus på 0,4 pct., mens Kospi-indekset i Seoul modsat øger 0,3 pct.,
Australiens ASX-indeks lå længe så godt som uændret i Sydney, men efter at den australske centralbank, Reserve Bank og Australia, forhøjede renten med 0,25 pct. point og samtidig annoncerede, at flere forhøjelser er nædvendige for at nå bankens inflationsmål, dykkede ASX-indekset med 0,5 pct.
Børsen i Wellington i New Zealand dropper samtidig 0,7 pct. målt på NZX 50 indekset.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | Lukket |
Topix | Lukket |
Hongkongs Hang Seng | +0,1 |
China Shanghai Composite | Lukket |
China CSI 300 | Lukket |
Taiwan Taiex | -0,7 |
Sydkoreas Kospi | +0,2 |
Indiens BSE Sensex | Lukket |
Singapores STI | Lukket |
Sydney ASX 200 | -0,5 |
Indeksværdi klokken 6.15.
.\\˙ MarketWire