Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/CEO: Ser loft på 80 pct. andel for lange kontrakter

4/5 09:55

A.P. Møller-Mærsk forudser, at andelen af lange kontrakter maksimalt kan ramme 80 pct. Det er samtidig ikke utænkeligt, at det vil ske.

Det fortæller Søren Skou, topchef i rederiet, på et pressemøde, efter at selskabet har offentliggjort regnskab for første kvartal onsdag.

- Vi er nu på 71 pct., og vi forventer, at der vil være et loft omkring 80 pct., siger Søren Skou.

- Vi er nødt til at have noget fleksibilitet, og jeg tænker ikke vi kan komme meget over, siger han videre og uddyber, at efterspørgslen er til stede.

Det skyldes ikke mindst pandemien, hvor det har været svært at skaffe ledig plads på de mange containerskibe, der har haft travlt med at fragte varer rundt i verden, mens forbrugerne har skåret ned på serviceydelser.

Traditionelt har andelen af lange kontrakter og fragtaftaler i spotmarkedet været mere ligeligt fordelt.

.\\˙ MarketWire