USA/Nykredit: Jobrapport slukker på ingen inflationsfrygten
6/5 14:44
Fredagens jobrapport fra USA styrker kun indtrykket af et meget stramt arbejdsmarked.
Derfor vil rapporten på "ingen måde slukke inflationsfrygten i de finansielle markeder", skriver chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit Markets i en kommentar til rapporten.
- Selvom farten er taget en smule af siden i vinter, så går det stadig fremad i et pænt tempo på arbejdsmarkedet i USA. Og jobskabelsen er så høj, at arbejdsmarkedet opheder mere og mere, skriver Frederik Engholm.
I april blev der skabt 428.000 nye job i USA mod en forventning på 380.000, mens arbejdsløsheden holdt sig på 3,6 pct. mod et ventet fald til 3,5 pct.
- Derfor er der heller ingen udsigt til, at presset på Federal Reserve for at hæve renterne løjer af. Der er, som centralbanken slog fast i den forgangne uge, en historisk stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i USA med næsten dobbelt så mange ubesatte jobs, som der er ledige.
- Det taler for et klart behov for at lukke gas ud af ballonen, skriver Frederik Engholm.
.\\˙ MarketWire
