Amerikansk kødproducent hjulpet af stigende priser
9/5 13:59
Større end ventede prisstigninger på oksekød har været med til at drive en bedre end ventet udvikling for den amerikanske kødproducent Tyson Foods.
Salget er steget 16 pct. i det forskudte andet kvartal til 13,12 mia. dollar, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter 12,85 mia. dollar.
Volumensalget er steget med 0,6 pct. for oksekød, hvor der var ventet et fald på 2 pct., mens det for kylling er steget 0,6 pct. mod en ventet vækst på 3,9 pct.
Gennemsnitligt er priserne stegt 17,6 pct. mod ventet 10,9 pct. Prisstigningerne er især drevet af oksekød, der er steget med 23,8 pct. mod ventet 18,4 pct. Priserne på kylling er steget 14,4 pct. mod ventet 10,4 pct.
Den justerede driftsindtjening er landet på 1,16 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus lød på 1 mia. dollar.
Tyson Foods venter for igangværende regnskabsår en omsætning på 52-54 mia. dollar og en justeret driftsmargin på 5-7 pct.
Aktien indikeres 0,8 pct. højere i det amerikanske formarked.
.\\˙ MarketWire