Coloplast: Rejser 2,2 mia. euro ved obligationssalg - GENT
12/5 06:34
Coloplast har onsdag sikret sig ny lånekapital på 2,2 mia. euro via udstedelse af nye obligationer.
Det skriver selskabet i en meddelelse.
Udstedelsen af usikrede seniorobligationer er sket via et nyoprettet datterselskab, Coloplast Finance B.V.
Obligationerne er udstedt i tre trancher. Den ene er på 650 mio. euro med udløb den 19. maj 2024, den anden tranche er på 850 mio. euro med udløb den 19. maj 2027, og den tredje er på 700 mio. euro med udløbsdato den 19. maj 2030.
- Nettoprovenuet til Coloplast Finance fra obligationsudstedelsen overføres til Coloplast og skal anvendes til refinansiering af det lån, som Coloplast optog til finansiering af opkøbet af Atos Medical, hvor der var closing den 31. januar 2022, hedder det.
.\\˙ MarketWire