Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora bruger 1 mia. kr. på fabrik i Vietnam og udvidelse i Thailand

12/5 11:30

Pandora investerer 1 mia. kr. i nye produktionsfaciliteter i Vietnam - de første uden for Thailand. Og i at udvide den nyeste fabrik i Thailand i Lamphun.

Investeringerne skal ske over de næste fire år.

Samlet vil den nye fabrik i Vietnam løbe op i en investering i 100 mio. dollar, den vil blive drevet med 100 pct. genanvendelig energi, der vil være 6000 job på fabrikken, og den vil kunne producere 60 mio. smykker om året.

Efter planen skal byggeriet af fabrikken gå i gang i starten af næste år, så produktionen kan gå i gang i slutningen af 2024.

Fabrikken bliver Pandoras tredje og den første uden for Thailand. Den kommer til at ligge i Binh Duong provinsen, som ligger omkring 40 kilometer nord for Ho Chi Minh City.

- Vi har undersøgt flere lande, før vi besluttede os for Vietnam og Binh Duong provinsen, siger Jeerasage Puranasamriddhi, der er direktør for forsyningskæden, Chief Supply Officer, i forbindelse med, at underskrifterne blev sat på papiret torsdag i en såkaldt memoranding of understanding.

- At udvide vores produktionskapacitet er nødvendig for at kunne imødekomme den forventede efterspørgsel, og vi er parate til det nye kapitel i Vietnam, siger han.

MERE PRODUKTION I THAILAND

Udover at bygge en helt ny produktion op i Vietnam vil smykkeselskabet investere yderligere 60 mio. dollar i den eksisterende fabrik i Lamphun i Thailand.

Investeringerne sker for at sikre den langsigtede vækst hos Pandora. Og milliardinvesteringen betyder, at Pandora kan sætte sin samlede produktionskapacitet op med 60 pct., hvilet understøtter smykkeselskabets ambitioner om vækst.

Og ved at sprede produktionen ud, vil selskabet også blive mere modstandsdygtig over for potentielle forsyningsafbrydelse, oplyser Pandora.

SNART NYE LANGSIGTEDE MÅL

Pandora venter fortsat at nå en organisk vækst på 5-7 pct., en EBIT-margin på 25-27 pct. og 27-28,1 mia. kr. i omsætning i perioden til og med 2023. Målene er en del af vækststrategi Phoenix, der dækker arbejdet frem til 2026.

Topchef Alexander Lacik har tidligere sagt til MarketWire, at den finansielle horisont blev holdt lidt kortere, da ledelsen i Pandora skal at forstå, hvor godt strategien fungerer, med hensyn til at nå de resultater der sigter efter:

- Men det er vel rimeligt, at se på de her tal inden for de kommende 12 måneder for at komme med en nyt udsyn, sagde Alexander Lacik i starten af maj.

.\\˙ MarketWire