Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Yen sendes i vejret i investorernes flugt mod sikker havn

12/5 15:36

Den japanske yen styrkes kraftigt torsdag eftermiddag, hvor risikovilligheden er på et absolut lavpunkt på de finansielle markeder.

Det sender investorerne i favnen på de traditionelle sikre havne, og her er netop den japanske yen en af de foretrukne destinationer.

Det er også blandt andet schweizerfranc og ofte også den amerikanske dollar, og også begge de valutaer styrkes generelt torsdag.

Selv over for dollar har yen dog overhånden, så der torsdag eftermiddag skal 128,06 yen til at købe en dollar mod 130,25 yen per dollar ved dansk lukketid onsdag.

Over for euro er styrkelsen særligt udtalt, og her skal man torsdag betale 133,37 yen per euro mod 137,39 yen per euro ved 17-tiden. Det svarer til en styrkelse af den japanske valuta på knap 3 pct.

I det tunge kryds mellem euro og dollar styrkes den amerikanske valuta torsdag. Her går der 1,0417 dollar per euro mod en pris på 1,0548 dollar per euro torsdag eftermiddag.

- Den amerikanske økonomi forbliver stærk, og inflationen er der stadig. Vi har meget lidt grund til at tro, at data vil holde Federal Reserve fra at løfte renterne mere og starte den kvantitative stramning, siger Kamal Sharma, der er valutastrateg hos Bank of America, til nyhedsbureauet Reuters.

Nervøsiteten på de finansielle markeder skiftede for alvor gear onsdag, efter at de officielle data for forbrugerpriserne i USA i april viste, at inflationen ganske vist aftog en spids i årets fjerde måned, men slet ikke så meget, som økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet.

.\\˙ MarketWire