Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Beskedne fald torsdag afløst af massiv stigning bededag

16/5 06:32

Torsdag bød igen på urolige aktiemarkeder i USA, hvor en ganske negativ start først blev afløst af en solid stigning, da flere af de teknologitunge sektorer vendte rundt, inden markedet igen dykkede i rødt for til sidst igen at skyde næsten helt op i nul.

Den massive volatilitet fortsatte bededag, hvor kun de danske markeder var sat i bero for helligdagen, og uroen synes at ville forsætte fra start af den ny uge.

Futures på de store aktieindeks indikerede tidligt mandag morgen små udsving på mellem minus 0,1 pct. og plus 0,2 pct., men stemningen er siden vendt til endnu en nedtur med forventede fald på 0,6-0,7 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Aktierne havde fredag en solid dag, hvor det endeligt lykkedes at opnå fremgang i slutningen af en uge, som var stærkt præget af bekymringer over inflation, Ukraine-krig og usikre økonomiske udsigter.

Det teknologitunge Nasdaq Composite Index steg ikke mindre end 3,8 pct. fredag, mens Dow Jones-indekset fik lagt 1,5 pct. oven i værdien, mens det bredt baserede S&P 500-indek øgede 2,4 pct.

Aktierne var ellers under pres det meste af ugen, da friske data viste fortsat skyhøj inflation, hvilket forstærkede forventningerne til aggressive pengepolitiske tiltag fra den amerikanske centalbank, Federal Reserve.

Og trods fredagens solide stigninger, endte ugen med tab i alle tre store indeks.

- Der skal mere end én god session at vende markedet, siger aktieanalytiker Gregori Volokhine fra Meeschaert Financial Services ifølge AFP.

Aktierne var i positivt territorium hele fredagen, selv om der ikke var nogen klar nyhedskatalysator for fremgangen.

De store technavne, som har været under pres i det meste af 2022, fik massiv fremgang. Amazon steg 5,7 pct., Netflix lukkede med et plus på 7,7 pct., og chipselskabet Micron øgede 6,2 pct.

Twitter derimod faldt næsten 10 pct., efter at Tesla-topchef Elon Musk oplyste, at hans køb af det sociale medieselskab er sat i "midlertidigt bero".

Analytikere tolkede Musks budskab som et forsøg på at trække sig ud af aftalen eller forsøge at tvinge prisen ned.

Inden fredagens store fremgang, lukkede det brede S&P 500-indeks torsdag med et tab på 0,1 pct., efter sving mellem minus 1,9 pct. og plus 0,8 pct.

Det var dog teknologiaktierne på Nasdag, som fik vendt det generelle marked rundt torsdag, da indekset sluttede med et plus på 0,1 pct., men i løbet af dagen svingede mellem minus 2,2 pct. og plus 1,6 pct.

De mere værdiprægede og traditionelle selskaber i Dow Jones samlet mistede 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire