Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Siemens Energy bekræfter overvejelse af bud på resten af Gamesa - NY

18/5 09:56

Der er længe blevet spekuleret i, at storaktionæren i Vestas-rivalen Siemens Gamesa, tyske Siemens Energy, ville ende med at købe samtlige aktier i vindmølleproducenten, og onsdag bekræfter Siemens Energy, at selskabet overvejer at byde på de resterende aktier med henblik på at taget selskabet af børsen.

Dermed bliver rygterne bragt tidligere onsdag morgen af Bloomberg News bekræftet.

Meddelelsen er uden et konkret tilbud, og derfor er handlen med Siemens Gamesa-aktier også suspenderet af de spanske børsmyndigheder.

Før handlen blev stoppet, lå aktien med en stigning på 11,2 pct. til 15,71 euro. Herhjemme ligger Vestas med en stigning på 5,8 pct. til 161,50 kr., og i Tyskland stiger Nordex 7,6 pct. til 12,40 euro.

I meddelelsen fra Siemens Energy fremgår det, at der endnu ikke er truffet nogen beslutning, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at en handel vil blive en realitet.

Et bud på selskabet vil sandsynligvis kun indeholde en lille præmie i forhold den aktuelle kurs, meddeler de unavngivne kilder ifølge Bloomberg News.

I forvejen ejer det tyske energiselskab 67 pct. af Siemens Gamesa, som er noteret i Madrid, og som med den aktuelle kurs har en børsværdi på 9,6 mia. euro.

Siemens Gamesa har længe haft ondt i indtjeningen - som mange andre vindmølleproducenter - og har de seneste måneder flere gange nedjusteret forventningerne som følge af projektforsinkelser og omkostninger, der er løbet løbsk.

.\\˙ MarketWire