Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian: Abekopper sender kinesiske medicinalaktier højere

23/5 07:44

Udbruddet af abekopper sendte i sidste uge Bavarian Nordic markant i vejret, og også i Kina har udbruddet fået opmærksomhed og har ført til flere bemærkelsesværdige kursstigninger mandag morgen.

Sansure Biotech og Shanghai ZJ Bio-Tech, der har udviklet testkits til bestemmelse af abekopper, stiger 14 pct. og 18 pct.

Desuden stiger vaccineproducenterne Beijing Tiantan Biological Products og Changchun BCHT Biotechnolgy med 5 og 11 pct., rapporterer Bloomberg News.

Herhjemme steg Bavarian Nordic alene torsdag og fredag sammenlagt mere end 50 pct. til 216,60 kr.

Bavarian har som den eneste fået myndighedsgodkendt sin vaccine i USA under navnet Jynneos og i Canada under navnet Imvamune til også at omfatte abekopper.

I Europa, hvor vaccinen bærer navnet Imvanex, er den kun godkendt til kopper, men den er tidligere anvendt off-label til abekopper , oplyser Bavarian.

Den seneste opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viste lørdag, at der er fundet 92 tilfælde af abekopper i Europa, USA, Canada og Australien.

Abekopper er en sjælden, men alvorlig sygdom, der forekommer naturligt i det centrale og det vestlige Afrika. Sygdommen er beslægtet med den menneskelige koppesygdom, om end den er mindre alvorlig med en dødelighed, der er estimeret til at være fra 1-10 pct. af tilfældene, har Bavarian tidligere oplyst.

Ifølge Statens Serum Institut smitter abekopper ved tæt kontakt og primært direkte kontakt med personer med symptomer, og da man ikke ser asymptomatisk smitte, er inddæmningsmulighederne gode.

.\\˙ MarketWire