Spotlight-børs vil gafle flere danske virksomheder
23/5 09:08
Den svenske minibørs Spotlight skruer op for ambitionerne på det danske marked og har sat en ambition om, at mindst 25 danske selskaber skal noteres på Spotlight-børsen inden for de næste tre år.
Det svarer til en firedobling i forhold til antallet af danske selskaber, der er noteret på Spotlight-børsen i dag.
Det skriver Medwatch.
- Vi har allerede været meget i København og også i Odense, hvor vi har mødt en masse entreprenører og selskaber. I har virkelig stærke virksomheder i Danmark, som vi meget gerne vil have ind hos os, siger Anders Kumlin, der i sidste uge blev udpeget som ny administrerende direktør for Spotlight Stock Market, til Medwatch.
Det er især inden for life science-området, hvor Anders Kumlin ser stort potentiale.
- Danmark er langt fremme på life science-området, og det er derfor kun naturligt, at vi også har kikkerten rettet mod selskaber indenfor netop det felt, siger direktøren til Medwatch.
LINK TIL ARTIKEL: https://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article14044440.ece?utm_campaign=MedWatch%20Morgen&utm_content=2022-05-23&utm_medium=email&utm_source=medwatch
.\\˙ MarketWire
