Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Futures peger på lille plus efter lukket mandag

31/5 06:32

De amerikanske aktie- og obligationsmarkeder holdt lukket mandag i forbindelse med Memorial Day, men futures for de tre ledende indeks peger mod nye aktiestigninger, når markederne åbner tirsdag eftermiddag.

I løbet af torsdagens og fredagens danske lukkedage holdt amerikanerne også en veritabel aktiefest.

Dow Jones-indekset gik fredag frem med 1,8 pct., det brede S&P 500-indeks øgede med 2,5 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indeks blev igen den største vinder med et plus på 3,3 pct., efter at indekset torsdag vandt 2,7 pct.

Dermed lykkedes det endelig de amerikanske markeder igen at levere et ugeplus, da indekset gik i vejret med hele 6,6 pct. I hver af de foregående syv uger var S&P 500 faldet, hvilket var den længste periode med ubrudte ugefald siden 2001.

Med sidste uges fremgang er S&P 500 faktisk også i plus for maj med 0,6 pct. inden månedens sidste handelsdag tirsdag.

Tirsdag morgen peger det igen mod et plus, da indeksene står til at stige i niveauet 0,1-0,6 pct. fra handelsstart tirsdag - igen med størst ventet fremgang til Nasdaq 100-indekset.

GODT NYT FRA KINA

Indeksstigningerne på futureniveau var mandag drevet af opløftende nyt fra Kina, der har tilbagerullet nogle af landets strenge coronarestriktioner, samt tegn på at overophedningen i amerikansk økonomi kan være ved at aftage.

- Det ser ud til at risikoappetitten er tilbage i markedet. En genåbning af vigtige økonomiske knudepunkter i Kina og en indikation af, at den amerikanske centralbank måske vil reducere hastigheden i renteforhøjelserne, hjælper med at forbedre stemningen, i hvert fald på kort sigt, siger investeringschef Russ Mould fra AJ Bell, til Bloomberg News.

De mindskede forventningerne til tempoet i renteløftene kom, efter at fredagens inflationsopgørelse vidnede om et fald i kerneforbrugerpriserne.

Den amerikanske PCE-kerneprisdeflator viste i april en stigning på 4,9 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. I marts var priserne dog 5,2 pct. højere.

- Markedet har nu indregnet en stor del af de negative nyheder, hvoraf de fleste har ramt på samme tid, fortæller Keith Buchanan, der er porteføljeforvalter i Globalt, til Reuters.

Meget tyder derfor nu på, at bunden for aktiemarkedet kan være nået, tilføjer han.

.\\˙ MarketWire