Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: C25 åbner i rødt - Genmab i ny voldgiftssag

10/6 09:21

Tilbagegangen på det danske aktiemarked torsdag fortsætter fredag morgen, hvor Genmab har meldt om en ny voldgiftssag mod den amerikanske partner Janssen Biotech. Derudover vil der fortsat være fokus på SAS efter piloternes varsling af strejke.

C25-indekset åbner fredag med et minus på 0,9 pct. til 1663,42

Senere i eftermiddag kommer der amerikanske inflationstal, som kommer til at være dirigentstokken for de globale finansmarkeder i dag.

GENMAB KLAR MED NY VOLDGIFTSSAG

Biotekselskabet Genmab har indledt endnu en voldgiftssag mod sin amerikanske partner Janssen Biotech.

Genmab kræver 405 mio. dollar plus renter i kompensation for manglende milepælsbetalinger for Darzalex Faspro samt anerkendelse af, at en ny royalty-periode på 13 år er startet fra det første kommercielle salg af kræftmidlet.

Det oplyste Genmab i en meddelelse til fondsbørsen torsdag aften.

Kravet fra Genmab bygger på en nylig afgørelse i anden voldgiftssag, hvor Genmab tabte til Janssen og blev tvunget til at bære sin del af royaltybetalingerne til en tredje aktør, Halozyme Therapeutics, hvis beskyttede teknologi indgår i Faspro-udgaven af Darzalex.

- Voldgiftsretten baserede sin afgørelse på, at Darzalex Faspro udgør et nyt licenseret produkt i henhold til licensaftalen, lyder Genmabs hovedargument i den nye voldgiftssag.

Aktien falder 0,2 pct. til 2099 kr.

Derudover oplyser Carlsberg fredag, at bryggeriet skal sige farvel til chefen for Asien-forretningen, Leo Evers, der forlader bryggeriet 1. juli i år.

Leo Evers kom til selskabet i 2021, hvor han også blev indlemmet i direktionen. Han har tidligere stået i spidsen for konkurrenten Heineken i blandt andet Vietnam.

Netop Asien udgør en central del af Carlsbergs vækststrategi, der blev annonceret i begyndelsen af året under navnet "Sail '27"

Carlsberg har endnu ikke sat offentligt navn på efterfølgeren, der vil blive annonceret på et senere tidspunkt, fremgår det.

Aktien falder fredag morgen 1 pct. til 856 kr.

Flyselskabet SAS får fortsat negativ få opmærksomhed, efter at selskabet satte bundrekord i kølvandet på strejkevarsel fra piloterne her kort før sommerferien. Aktien falder 2,5 pct. til 0,43 kr.

TRIFORK INDGÅR AFTALE MED SYDBANK

Trifork har indgået en aftale med Sydbank om, at banken skal sikre likviditeten i aktiens i handel på børsen i København, en såkaldt market maker-aftale.

Det fremgår af en meddelelse fra Trifork.

- Aftalen vil træder i kraft den 10. juni 2022 og vil være i kraft, indtil den er opsagt af enten Trifork Holding AG eller Sydbank A/S, hedder det.

Aktien stiger fredag morgen 1,5 pct. til 206,50 kr.

Derudover har Spar Nord meldt ud, at banken er klar til at betale de resterende 2,50 kr. per aktie vedrørende 2021. Det vil ske den 17. juni - og det samlede udbytte på 5 kr. per aktie svarende til 45 pct. af årets overskud, er så kommet aktionærerne til gode, da der ikke længere er behov for en styrkelse af bankens kapitalgrundlag grundet eventuelle virksomhedsopkøb inden udgangen af første halvår 2022.

Aktien falder 0,6 pct. til 79,30 kr.

Rockwools har fået skåret sit kursmål til 2100 kr. fra 2700 kr. af det tyske finanshus Berenberg.

Det fremgår af en analyse fra det tyske finanshus, der gentager anbefalingen "hold".

Aktien falder med 0,9 pct. til 1871 kr. fredag

Anbefalingen af aktien i den online-baserede tøjforhandler Boozt er torsdag blevet sænket med godt 20 pct. til 115 svenske kr., eller 81,26 danske kr., fra førhen 145 svenske kr. af finanshuset Carnegie.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af analytiker Niklas Ekman. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på mere end 55 pct. i forhold til lukkekursen torsdag i 51,50 kr.

Selskabet nedjusterede torsdag sine forventninger.

Carnegie har haft en købsanbefaling af aktien i Boozt siden april 2021, da kursen på aktien lå i 37,48 kr.

Boozt-aktien falder med 2,8 pct. til 50,05 kr.

Nordea skruer op for det langsigtede kursmål for NKT, så det nu er på 390 kr. mod før 360 kr., mens købsanbefalingen består.

Med det nye kursmål ser Nordea et potentiale på 14,8 pct. i forhold til den nuværende aktiekurs.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

NKT-aktien falder med 0,4 pct. til 338,40 kr.

.\\˙ MarketWire