Bavarian/Sydbank: EU-ordre kommer ikke som den store overraskelse
14/6 12:10
Den Europæiske Union har tidligere været ude og indikere et ønske om et fælles-europæisk vaccine-indkøb i forbindelse med abekopper, hvorfor nyheden om at Bavarian lander en stor vaccine-ordre tirsdag ikke er særlig overraskende.
Derfor er denne ordre samt den efterfølgende opjustering til forventningerne i 2022 ikke noget, der kan trække særligt op i forhold til aktiekursen, og da det samtidig er et generelt surt marked i C25 tirsdag med fald over næsten hele linjen, er det ikke så underligt, at Bavarian også dykker.
Det vurderer senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen overfor MarketWire.
- Prisen per vaccine-dose flugter også meget godt med, hvad der var forventet, så det er heller ikke her man kan finde svaret på aktiefaldet, siger Søren Løntofte.
Bavarian-aktien dykkede 5 pct. umiddelbart efter nyheden om en ordrebekræftelse på 110.000 koppevacciner til EU. Den har så senere ved middagstid rettet sig til et fald på 1 pct. til 1762,20 kr. Før bekræftelsen af ordren lå aktien med et plus på 1,8 pct.
Ifølge Søren Løntoft Hansen bliver det interessant at følge udviklingen af abekoppe-situationen, og hvorvidt Bavarien's koppe-vacciene på længere sigt skal være en del af de forskellige landes beredskabslagrer.
- Der kan ikke udelukkes annonceringen af flere ordrer den kommende tid med mulighed for yderligere opjusteringer af 2022-prognosen til følge. På lidt længere sigt ser vi desuden mulighed for ordrer i forbindelse med etableringen af lagre til et fremtidigt beredskab og et rejsevaccinemarked i forbindelse med rejser til Vest- og Centralafrika, siger Søren Løntoft Hansen.
.\\˙ MarketWire
