Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Positive markeder i kølvandet af Wall Street-stigninger

16/6 06:32

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle stigninger torsdag, og afspejler det markant positive marked på Wall Street natten over.

De amerikanske aktier steg mellem 1 pct. og 2,5 pct., efter at centralbankchef Jerome Powell og hans kolleger leverede en aggressiv renteforhøjelse, efterfulgt af kommentarer der lagde låg på nervøsiteten og satte gang i risikolysten, mens investorerne lukkede shortpositioner.

- Det faktum, at amerikanske aktier er holdt op med at falde, burde få investorerne til at ånde lettet op, skriver Okasan Online Securities ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,4 pct.

De amerikanske aktieindeksfutures er også i positivt territorium, og indikerer stigninger i New York på 0,4-0,5 pct., når markedet åbner senere på dagen.

De japanske investorer er stærkt positive, ligesom der er markante stigninger i blandt andet Singapore og Seoul.

- Tokyo-markedet står klar til at markere den første gevinst efter fire sessioner i træk med tab, skriver Okasan Online Securities.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,2 pct., og det brede Topix-indeks ligger med et plus på 1,1 pct. Samtidig ligger Singapores Strait Times-indeks med en stigning på 1,1 pct. og Kospi-indekset i Seoul med et plus på 1,6 pct.

De kinesiske markeder er langt mere tilbageholdende. Shanghai Composite stiger 0,2 pct., og CSI 300 øger 0,3 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong falder 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+1,2
Topix+1,1
Hongkongs Hang Seng-0,4
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex+0,4
Sydkoreas Kospi+1,6
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+1,1
Sydney ASX 200+0,4

Indeksværdi klokken 5.15.

.\\˙ MarketWire