Asien: Generelle kursfald - kinesiske aktier går mod strømmen
20/6 06:32
De asiatiske aktiemarkeder lægger ud med kursfald mandag, hvor investorerne er bekymringer for, at de store centralbanker bliver nødt til at stramme pengepolitikken så aggressivt for at begrænse den løbske inflation, at de vil tippe den globale økonomi i recession.
- Markedsvolatiliteten er forblevet høj, og VIX-indekset har set det højeste ugentlige slutniveau siden slutningen af april, sagde strateg Rodrigo Catril fra NAB ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,8 pct.
Modsat har de amerikanske aktieindeksfutures stabiliseret sig i positivt territorium oven på et drop i den tidlige handel mandag. Markedet i USA er lukke mandag, men der indikeres stigninger i New York på 0,2-0,6 pct., når markedet genåbner tirsdag.
De store udsving i de finansielle markeder får de japanske investorer til at slå en yderst forsigtig tone an.
- Usikkerhed om den amerikanske økonomi gør amerikanske og japanske finansmarkeder ustabile, så Tokyo-aktier vil sandsynligvis være volatile, indtil det amerikanske marked falder til ro, vurderer Okasan Online Securities i Tokyo ifølge AFP.
Det toneangivende Nikkei 225-indeks dropper 1,5 pct., og det brede Topix-indeks ligger med et minus på 1,3 pct.
De kinesiske aktiemarkeder går mod trenden for anden handelsdag i træk.
Shanghai Composite stiger 0,1 pct., CSI 300 øger 0,7 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong stiger 0,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -1,5 |
| Topix | -1,3 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,3 |
| China Shanghai Composite | +0,1 |
| China CSI 300 | +0,7 |
| Taiwan Taiex | -1,0 |
| Sydkoreas Kospi | -1,8 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | 0,0 |
| Sydney ASX 200 | -0,6 |
.\\˙ MarketWire
