Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

A.P. Møller Fonden: Donerer 320 mio. kr. til CO2-neutral skibsfart

23/6 09:03

Pyramidetoppen af Møller-Mærsk imperiet, A.P. Møller Fonden, har valgt at donerer yderligere 320 mio. kr. til Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, med det formrål at fremme centerets arbejde med at omstille til mere klimavenlig skibsfart.

Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag morgen.

Ifølge formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, er det vigtigt, at den maritime industri tager ansvar og er med til at drive udviklingen mod en CO2-neutral fremtid.

- Centeret bærer min fars navn Mærsk Mc-Kinney Møller, og centerets visionære partnere, der kommer fra alle hjørner af det maritime økosystem, deler tilgangen om rettidig omhu i arbejdet med at løse en af menneskehedens største udfordringer, lyder det fra Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Den nye donation følger en tidligere donation fra Fonden på 400 mio. kr., der blev givet som opstartskapital ved centerets lancering i juni 2020.

På to år har centeret formået at vokse til uafhængig global samarbejdsform med omkring 100 ansatte samt en lang række eksperter, som er udlånt til centeret fra forskellige partnervirksomheder. Det primære arbejde består i at finde de rette teknologiske og regulatoriske løsninger til at opnå en CO2-neutral skibsfart.

.\\˙ MarketWire