Internationale aviser med Stellantis, Meta og Klarna
24/6 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
AMERIKANSKE BANKER BESTÅR SENESTE RUNDE AF STRESSTESTS
Alle USA's 33 største banker bestod den årlige stresstests, som måler hver långivers evne til at klare en alvorlig økonomisk nedtur. (US BANKS PASS LATEST ROUND OF FED STRESS TESTS IN SIGN OF FINANCIAL HEALTH)
STELLANTIS INVESTERER 50 MIO. EURO I SIKRING AF BATTERIMETALLER
Bilkoncernen Stellantis vil opbygge en aktiepost på 50 mio. euro i australske Vulcan Energy Resources. Det er den første europæiske bilproducent, der foretager en betydelig direkte investering i udvinding af råmaterialer til batterier. (STELLANTIS INVESTS €50MN IN LITHIUM START-UP TO SECURE CAR BATTERY METALS)
OCADO-INVESTORER VILLIGE TIL AT VENTE PÅ DET LÆNGE LOVEDE AFKAST
Ocados investeringsforpligtelser i teknologiforretningen har medført endnu en kapitalrejsning på 578 mio. pund. Prisen på 7,95 pund for de nyudstedte aktier var mindre end halvdelen af hvad investorerne betalte ved det seneste kapitalindskud i juni 2020. OCADO INVESTORS WILLING TO WAIT FOR LONG-PROMISED RETURNS)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
NETFLIX BEKRÆFTER PARTNERSKABSFORHANDLINGER FOR ANNONCEUNDERSTØTTET STREAMINGSERVICE
Streamingselskabet Netflix forhandler med flere potentielle partnere for at komme ind i reklamebranchen og derved opbygge egen annoncevirksomhed i fremtiden. (NETFLIX CONFIRMS PARTNERSHIP TALKS FOR AD-SUPPORTED SERVICE)
KELLOGG-OPSPLITNING SÆTTER FOKUS PÅ FØDEVARE-KONGLOMERATER
Campbell's, General Mills og Mars er vokset gennem opkøb, men nogle af de gamle mærker har mistet pusten. (KELLOGG BREAKUP PUTS FOCUS ON PACKAGED-FOOD CONGLOMERATES)
KINESISKE INTERNETGIGANTERS ANNONCEINDTÆGTER VIGER I TAKT MED AFTAGENDE ERHVERVSTILLID
Virksomheder i verdens næststørste økonomi skærer ned på udgifterne til digitale annoncer i takt med den igangværende afmatning i økonomien, mens tilbagevendende covid-19-udbrud tynger forbrugerne. (CHINESE INTERNET GIANTS’ AD REVENUE SUFFERS AS BUSINESS CONFIDENCE WANES)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
FORHINDRING AF MISINFORMATION VED MIDTVEJSVALGET HAR IKKE LÆNGERE TOPPRIORITET HOS META
At sikre midtvejsvalget og forhindre misinformation er ikke længere Mark Zuckerbergs største bekymring. I stedet er han fokuseret på at transformere virksomheden til en leverandør af metaverset. (AS MIDTERMS LOOM, ELECTIONS ARE NO LONGER TOP PRIORITY FOR META C.E.O.)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
SATSNING PÅ KURSFALD FOR EUROPÆISKE AKTIER STIGER
Verdens største hedgefond, Bridgewater Associates, har satset 10,5 mia. dollar på, at de europæiske aktiemarkeder vil fortsætte med at falde, efter at have fordoblet indsatsen den seneste uge. (BEAR BETS $10.5BN AGAINST EUROPEAN STOCKS)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
NETFLIX AFSKEDIGER 300 MEDARBEJDERE I ANDEN RUNDE AF NEDSKÆRINGER
Netflix afskediger 300 medarbejdere i en anden runde af jobnedskæringer efter at have mistet abonnenter for første gang i mere end et årti. Nedskæringen følger efter sidste måneds nedlæggelse af 150 stillinger. (NETFLIX LAYS OFF 300 EMPLOYEES IN SECOND ROUND OF JOB CUTS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
KRISEN INDHENTER ZALANDO
Det er ikke gode tider for modeforhandleren Zalando. Endelig er pandemien overstået, og så pulveriserer krig og inflation virksomhedens forventninger til hele året. (DIE KRISE HOLT ZALANDO EIN)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
SUMITOMO MITSUI OVERTAGER 10% AF AKTIERNE I SBI HOLDINGS
Sumitomo Mitsui Financial Group erhverver en aktiepost på omkring 10 pct. i den japanske internet-finansgigant SBI Holdings til en værdi af 79,6 mia. yen. (SUMITOMO MITSUI TO TAKE 10% STAKE IN SBI HOLDINGS FOR ¥79.6 BILLION)
DAGENS INDUSTRI (DI.SE)
KLARNA STRAMMER KREDITKRAV I USA
Klarna har reduceret de beløb, som visse amerikanske forbrugere kan shoppe for i deres app. Stramningen sker på baggrund af inflation og den makroøkonomiske situation i verden. (KLARNA SKÄRPER KREDITKRAVEN I USA)
.\\˙ MarketWire
