Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas risikerer nervøse investorer uden ketchupeffekt på ordresiden

28/6 14:06

Ordrerne skal gerne løbe ind som perler på en snor til Vestas i de kommende tre dage frem til kvartalsskiftet. Ellers vil nogle investorer uden tvivl blive nervøse.

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, på baggrund af en foreløbigt skuffende ordreindgang til Vestas i andet kvartal.

Hidtil har Vestas kun annonceret ordrer med en samlet kapacitet på 635 megawatt, MW, i april, maj og juni. Det er i skrivende stund et dyk på 85 pct. fra de 4127 MW, Vestas annoncerede i andet kvartal sidste år.

Der mangler dog stadig tre dage i dette kvartal, og Vestas har historisk ganske travlt op til kvartalsskiftet.

- Forhåbentlig handler det om træghed i forhandlingerne. Vi så også i de seneste to kvartaler, at andelen af ordrer, der kommer mod slutningen af kvartalet, har været langt højere, end vi har været vant til.

- Så lige nu har jeg da en forventning om, at det er det samme, der gør sig gældende i det her kvartal. Det vil sige, at vi får en situation, hvor der kommer en ketchupeffekt på ordrerne her i de sidste dage op til kvartalsafslutningen, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Senest - på den yderste dag i marts - hentede Vestas hele 13 aftaler med en samlet kapacitet på 1313 megawatt. Og afslutningen på fjerde kvartal af 2021 gav alene nytårsaftensdag 1085 megawatt.

PRISFORHØJELSER SKAL FORDØJES

Helt generelt har ordreindgangen dog ligget i den lavere ende i de seneste tre kvartaler.

Trægheden hænger ifølge Jacob Pedersen sammen med den seneste tids prisforhøjelser fra især Vestas og i mindre grad konkurrenterne. Branchen lider under brudte forsyningskæder og har måttet sluge højere priser på stål, transport og en lang række komponenter.

For vindparkudviklerne betyder det, at det øjeblikket også er sværere at få deres projekter til at hænge sammen økonomisk. Derfor indgås der i øjeblikket helt generelt også færre aftaler end i de foregående år.

- Det handler om priserne. Det er kunder, der skal genbesøge hele deres forretningscase i projektet. Når det er sådan, at Vestas hæver priserne, så skal kunden tilbage og tjekke alle beregninger igennem for at finde ud af, om det overhovedet giver mening at opføre til de priser. Så på den måde er det noget, der virkelig tager tid, siger Jacob Pedersen.

Vestas' foreløbige annoncerede ordreindgang på 635 MW skal dog gerne bankes noget i vejret.

- Det er klart, at det vil være en kæmpe skuffelse, hvis der kun kommer nogle få megawatt mere. Så vil der sidde nogle investorer, som bliver godt nervøse, i forhold til Vestas' prisforhøjelser. For man kan se, at konkurrenterne ikke hæver priserne nær så meget. De hænger voldsomt i bremsen, siger Jacob Pedersen.

Politisk er der imidlertid stor opbakning til industrien og store planer for opførelse af nye parker, så dynamikken tilsiger, at der vil være mange ordrer at byde ind på de næste kvartaler, og også når man ser ind i 2023 og 2024.

Samtidig er Vestas helt generelt ret godt polstret ordremæssigt, mener Jacob Pedersen.

- Hvis det er sådan, at det ikke går værre, end det er gået hidtil, henover de næste to til tre kvartaler, og så bliver bedre derfra, så tror jeg egentlig, at man kan støtte sig til en god ordrebeholdning, lyder vurderingen.

Ordrer på vindmøller annonceret af Vestas i 2022:

Dato
Land
MW
Serviceaftale
Kunde
27/06Frankrig3015 år
Qair, Totalenergies og BW Ideol
8/6
Italien
101
flerårig
ERG
5/5
Argentina
81
20 år
Aluar Aluminio Argentino
5/5
Brasilien42320 år
Pan American Energy
31/3USA20115 år
ej oplyst
31/3Portugal5015 år
Ej oplyst
31/3
Frankrig3120 år
H2Air
31/3
Italien3010 år
r2r / A2A
31/3
Italien25
14 år
Inergia Spa
31/3
Indien54Ej oplyst
Ej oplyst
31/3Frankrig3018 år
Ocean Winds
31/3Taiwan295
14 år
Foxwell/TPC
31/3Taiwan
29515 år
CSC og CIP
31/3Grækenland3620 år
Ej oplyst
31/3Finland93Ukendt længde
Ej oplyst
31/3
Australien76Ej oplyst
Ej oplyst
31/3Italien
97FlerårigERG
29/3Vietnam10015 år
ej oplyst
29/3Argentina
103
20 årTenaris
25/3Skotland36Ej oplyst
Muirhall Energy
25/3Indien51Ej oplyst
O2 Power Private Limited
18/3Italien
30
15 år
WPD
15/3
Argentina
86
30 år
PCR
11/03Sverige32Ej oplyst
Octopus Renewables
08/03Brasilien
1945 år
ej oplyst
08/03Portugal4215 år
ej oplyst
03/03Estland2130 år
Enefit Green
03/03USA17120 år
Cordelio Power


20222021
2020
2019
2018
2017
2016
Annoncerede, Q1
2179
1060
2064
2248
1176
1353
1806
Uannoncerede, Q1
769
956
1247
756
453
696
597
Annoncerede, Q2
635
4127
3076
4601
2695
1956
1124
Uannoncerede, Q2

1163
1072
1095
1112
711
666
Annoncerede, Q3

3167
3535
2655
2672
1739
1350
Uannoncerede, Q3
560
697
2083
589
876
419
Annoncerede, Q4

20113818
2996
4192
3360
3305
Uannoncerede, Q4

852
1740
1443
1325
484
1227
Totalt for året
3583
13.89617.24917.877
14.214
11.176
10.494

*= Summen af uannoncerede ordrer offentliggøres forsinket i hvert kvartalsregnskab.

Tabellerne er udarbejdet af MarketWire.

.\\˙ MarketWire