Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Supply Service får endnu en kontrakt på opsætning af vindmøller

14/7 09:03

Maersk Supply Service har vundet selskabets anden kontrakt på opsætning af havvindmøller i USA.

Det meddeler Maersk Supply Service torsdag morgen.

Der skal installeres vindmøller på projektet Beacon Wind, der ligger ud for den amerikanske østkyst, og kunderne er Equinor og BP.

De samme to selskaber tildelte i slutningen af marts Maersk Supply Service en lignende kontrakt til vindparkerner Empire Wind 1 og 2.

Det var den første ordre på Maersk Supply Services nye type af fartøj Wind Installation Vessel, WIV, der er designet til at kunne sætte havvindmøller op.

- Med en nye aftale har vi sikret en stabil start for vores nye Wind Installation Vessel. Vi er rigtig glade for, at Equinor og BP har vist os tillid ved at udvide ordren, og vi ser frem til fremtidigt samarbejde, udtaler Jonas Munch Agerskov, der er kommerciel direktør i Maersk Supply Service, i torsdagens meddelelse.

Maersk Supply Service har siden 2019 arbejdet på konceptet bag det nye type af fartøj, der ifølge selskabet er 30 pct. mere effektivt til at opsætte havvindmøller end traditionelle jack-up rigge.

.\\˙ MarketWire