Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted: EU giver grønt lys til PtX-projekt - NY

15/7 17:36

Europa-Kommissionen har i fredag tildelt Green Fuels for Denmark IPCEI-status. Projektet skal producere store mængder bæredygtige grønne brændstoffer til vej-, sø- og lufttransport i Københavnsområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ørsted.

Anerkendelsen dækker over, at projektet kan være berettiget til at modtage statsstøtte.

Green Fuels-Projektet bliver udviklet af Ørsted i samarbejde med DSV, Mærsk, DFDS, Københavns Lufthavn og SAS. Den danske regering har øremærket i alt 850 mio. kr. til de to udvalgte projekter.

- Vi er meget tilfredse med, at Green Fuels for Denmark er blevet anerkendt som et projekt af fælleseuropæisk interesse. IPCEI er afgørende for at kunne skabe et grønt og energiuafhængigt Europa. Programmet åbner for betydelig finansiering, der kan modne Power-to-X-industrien, som er et vigtigt alternativ til importerede fossile brændstoffer, lyder det fra Olivia Breese, vicedirektør i Ørsted og chef for selskabets PtX-forretning.

.\\˙ MarketWire