Asien: Tendens til risikoaversion i store dele af regionen
21/7 06:32
De asiatiske aktiemarkeder viser en sivende tendens torsdag, hvor investorerne ser frem mod dagens pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor renten ventes at blive sat op.
- De er nødt til at hæve renterne for at håndtere den måde, inflationen er indlejret på. Men dilemmaet er, at manglen på energisikkerhedsplanlægning sætter dele af EU i en meget vanskelig position, siger chefanalytiker George Boubouras fra K2 Asset Management i Melbourne ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,3 pct. til det laveste niveau i to år.
De amerikanske aktieindeksfutures indikerer samtidig minusser i de tre store aktieindeks på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
De japanske investorer ånder lettet op efter at den japanske centralbank fastholdt den ultralette pengepolitik på dagens monetære møde.
- Japanske aktier begynder dagens fald efter drop i de amerikanske aktier, som blev tynget af kinesiske covid-19-restriktioner efter voksende infektionsantal, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.
Nikkei 225-indekset vender et drop på 0,2 pct. til en stigning i samme størrelse. Topix-indekset reducerer samtidig morgenens fald til blot 0,1 pct.
De kinesiske investorer kæmper forgæves med at fastholde momentum fra den foregående dags stigninger.
Shanghai Composite falder 0,4 pct., og CSI 300 dykker 0,5 pct.
Hang Seng-indekset i Hongkong ligger samtidig med et minus på 1,2 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,2 |
| Topix | -0,3 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,2 |
| China Shanghai Composite | -0,4 |
| China CSI 300 | -0,5 |
| Taiwan Taiex | +0,6 |
| Sydkoreas Kospi | +0,4 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,7 |
| Sydney ASX 200 | -0,1 |
Indeksværdi klokken 5.15.
.\\˙ MarketWire
