Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank gør minusrenten lavere for kunderne - NY

21/7 17:22

Danske Bank reducerer minusrenten for variable indlån for privat- og erhvervskunder.

For privatkunder betyder det, at renten ændres til minus 0,20 pct. fra minus 0,70 pct.

Det sker, efter både Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har hævet renten med 50 basispoint.

- Vi ændrer nu renten med 0,50 pct.point med virkning fra den 1. august 2022, så kunderne skal betale mindre i rente af de penge, de har stående på deres konti hos os, siger Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder i Danmark, og fortsætter:

- Ændringen afspejler blandt andet, at Nationalbanken har forhøjet sine rentesatser på indlån, der dog fortsat er negative. Vi fastholder grænsen for betaling af negativ rente, så vores kunder med Nemkonto i banken først betaler negativ rente af indeståender, der overstiger 100.000 kr., siger han.

Danske Bank ændrer den variable rente på kontantindeståender i danske kroner på pensionsprodukter fra minus 0,69 pct. til minus 0,19 pct. om året for beløb over kr. 100.000. Den variable rente på indlån i euro ændres fra minus 0,50 pct. til 0,00 pct. om året.

.\\˙ MarketWire