Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Q2: Lander som ventet i den endelige opgørelse

22/7 07:59

Danske Bank tjente færre penge i andet kvartal 2022 end i den tilsvarende periode året før. Overskuddet efter skat var på 1,705 mia. kr., eller meget tæt på 1,7 mia. kr., som banken offentliggjorde den 10. juli i forbindelse med en nedjustering til hele året.

Til sammenligning landede overskuddet på 2,79 mia. kr. i andet kvartal 2021.

Det viser bankens endelige regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort fredag morgen.

Bankens samlede indtægter 8746 mio. kr., hvilket ligeledes er lig den foreløbige opgørelse på 8700 mio. kr.

I kvartalet sidste år var posten på 10,5 mia. kr.

Omkostningerne i april maj og juni endte på 6421 mio. kr., hvilket er i tråd med den foreløbige opgørelse på 6400 mio. kr. I perioden 2021 var omkostningerne på 6500 mio. kr.

De høje omkostninger afspejler fortsat forhøjede omkostninger til arbejdet med at rette op på fejl i historiske sager og omkostninger forbundet med hvidvasksagen.

Af det endelige regnskab fremgår det, at nettorenteindtægterne for perioden blev 5810 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold de 5515 mio. kr., Danske Bank præsterede i kvartalet i 2021.

Gebyrindtægterne faldt en kende til 3157 mio. kr. fra 3193 mio. kr. i perioden sidste år. Endvidere faldt handelsindtægterne til et underskud på 390 mio. kr. fra et overskud 1025 mio. kr. i andet kvartal 2021.

Nedskrivningerne på udlån landede på 192 mio. kr. på nettobasis mod foreløbige opgjorte 200 mio. kr. og 240 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

.\\˙ MarketWire