Danske Bank/CEO: Nu bliver de bedste kunder - GENT
25/7 06:39
Danske Bank har gennem de seneste 20 år mistet en stor del af sin markedsandel i Danmark, og det er også gået tilbage i år, men Carsten Egeriis, topchef i banken, fremhævede fredag, at flugten blandt de bedste kunder nu er stoppet.
Det skriver dagbladet Børsen.
- Vi taber betydeligt færre kunder nu, end vi har gjort i mange kvartaler, og hvis vi ser på de rådgivningsintensive kunder, så har vi netto ikke tabt nogle af dem de seneste år, lød det fra Carsten Egeriis fredag på en telefonkonference.
For 20 år siden var Danske Banks markedsandel af lån til husholdningerne og virksomhederne på 36 pct. i Danmark, men ved udgangen af sidste år var den for første gang under 25 pct., da den var i 24,8 pct., mens den nu ligger på 24,5 pct.
Danske Bank har dog i år oplevet en fremgang i andelen af almindeligt udlån til privatkunder.
- Vi synes, det går i den rigtige retning i forhold til kunderne, men samlet kommer vi også i fremtiden til at kunne se en faldende samlet markedsandel, sagde Carsten Egeriis ifølge Børen.
Link til originalartikel (abonnement): https://borsen.dk/nyheder/finans/egeriis-vi-mister-ikke-laengere-de-bedste-kunder
.\\˙ MarketWire