Britisk medicinalkæmpe opjusterer forventningerne
27/7 09:10
Den britiske medicinalkæmpe GlaxoSmithKline, GSK, opjusterer forventningerne efter stærk salgsvækst i andet kvartal, rapporterer Bloomberg News.
Selskabet venter nu en salgsfremgang på 6-8 pct. i år mod tidligere 5-7 pct.
Desuden løftes forventningerne til væksten i den justerede driftsindtjening til 13-15 pct. fra tidligere 12-14 pct.
GSK leverede i andet kvartal en salgsvækst på hele 13 pct. i lokal valuta til 6929 mio. pund og overgik dermed analytikernes estimat på 6,26 mia. pund med bred margin.
Det justerede resultat per aktie blev 34,7 pence mod estimeret 28,4 pence ifølge Bloomberg.
.\\˙ MarketWire