Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Wall Street-stigning giver forsigtig afsmitning

28/7 06:32

De asiatiske aktieinvestorer agerer med en forsigtig positiv tendens torsdag morgen, hvor de øjner en mulig afmatning i tempoet i den amerikanske centralbanks renteforhøjelser, efter onsdagens monetære møde, der som ventet mundede ud i en forhøjelse af renten på 75 basispoint.

Forbundsbank-chef Jerome Powell lød tilpas stram i retorikken med hensyn til at bremse inflationen, men droppede vejledningen om størrelsen af den næste rentestigning og bemærkede, at det "på et tidspunkt" vil være passende at bremse op.

- Federal Reserve føler sig ikke længere bag kurven og kan nu vurdere hensigtsmæssigheden af pengepolitikken møde for møde. Det er ikke ensbetydende med, at renteforhøjelsescyklussen er afsluttet, eller at en pause er på vej, men risikoen ser ud til at gå fra at være skråt opadrettet til nedadrettet, siger seniorøkonom Elliot Clarke fra Westpac i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske aktieindeksfutures indikerer kursfald i de tre store aktieindeks på 0,1-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

De japanske investorer forsøger at følge gårsdagens amerikanske stigninger på Wall Street.

- Japanske aktier stiger på baggrund af det amerikanske marked, hvor købsordrer dukkede op, efter at Federal Reservechef Powells kommentarer foranledigede spekulationer om, at hastigheden af renteforhøjelser vil aftage, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Modsat trækker en markant styrkelse af japanske yen, der vil ramme de store eksportørers indtjening.

Nikkei 225-indekset og Topix-indekset stiger henholdsvis 0,3 pct. og 0,1 pct.

De kinesiske investorer på fastlandet holder fast i en positiv stemning.

Shanghai Composite stiger 0,6 pct. og også CSI 300 øger 0,6 pct.

Modsat er der kursfald i Hongkong, hvor Hang Seng-indekset dropper 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,3
Topix+0,1
Hongkongs Hang Seng-0,5
China Shanghai Composite+0,6
China CSI 300
+0,6
Taiwan Taiex+0,3
Sydkoreas Kospi+0,9
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200+0,7

Indeksværdi klokken 5.15.

.\\˙ MarketWire